Mennesker bliver spist

Herluf (Erik Clausen) er en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været ganske lykkeligt gift med Ingelise (Bodil Jørgensen). Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine, og på det seneste har Ingelise sågar indledt en affære med en kollega. Ingelise er i fuld gang med at arrangere deres datter, Gittes (Lærke Winther), tredje bryllup, men det kunne Herluf nu godt undvære, for det er ham og Ingelise, der må punge ud. En dag melder Herluf en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker, og da den kort efter kører galt, sender Mester (Leif Sylvester) ham hjem på ’en tænker’. Herluf bliver chokeret. Han er begyndt at glemme ting. Og en dag kommer han ikke hjem, som han plejer. Ingelise og hele familien opdager, hvor meget de savner ham – og tager deres liv og relationer op til revision.

Trailer
Pressemeddelelse

★★★★★ “Måske er det alderen, der har gjort instruktøren så rund, men det skal han ikke høre et ondt ord for. For ‘Mennesker bliver spist’ er rigtig sjov, varm og vedkommende.”                                                                            Niels Lind Larsen, BT

♥♥♥♥ “Det bliver idylliseret og ganske sentimentalt, men det virker også rørende: at der hos Clausen er denne lyst til solidaritet. Og den er befriende at overgive sig til.”                                                         Katrine Yde, Politiken

★★★★ “Det er en opsang til alle os, der ikke ser efter, fortalt med en ægte varme og medmenneskelig bekymring, der opvejer alle de skønhedsfejl filmen – også – har.”                                                         Louise Kidde Sauntved, Berlingske Tidende