Sover Dolly på ryggen

Tv-værten Anne (Lene Maria Christensen) har det perfekte liv. Hun har et sikkert karrierejob – dog med en ret nærgående kvindelig chef (Sidse Babett Knudsen) – et nydeligt hjem og søde venner.
Fremtiden er planlagt med militær præcision, og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter? Manden i hendes liv må bare komme hen ad vejen, så Anne hopper frisk ud i familieforøgelsen. Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne. Hvad nu, hvis barnet kommer til at ligne den ukendte, og muligvis grimme, donorfar helt vildt meget? Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv (Mia Lyhne), snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; ”Ridderen på Den Hvide Hest”, Rune (Casper Crump) og ”Taberen på Christiania-Cyklen”, Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas). Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?

Trailer
Pressemeddelelse