Skyskraber

SKYSKRABER er en dannelseshistorie og et portræt af en forsagt teenager, som stille og roligt tager sig mod til at træde ud af barndommen og ind i voksenlivet. På en baggrund af magisk realisme blandet med skæv og absurd humor folder SKYSKRABER sig ud som en både nænsom og barsk skildring af en ung mand, der drømmer om at slippe ud af det tunge jerngreb som hans far og den omgivende landsby har haft i ham hele livet.

Den 17-årige Jon bor i et lille klaustrofobisk samfund, der engang så sit snit til at vokse sig større med butikscenter, højhuse og lyskryds. Da Jon var 9 år, satte en absurd trafikulykke en stopper for byens ambitioner, og Jon fik skylden til trods for sit helt igennem uskyldige væsen. Jons far har siden gjort det til sin mission i livet at holde knægten fra at lave flere ulykker og undertrykker ham i en grad, der forhindrer ham i at blive voksen. Men noget spirer i Jon, og byens smukke, blinde pige, Edith, vækker forbudte følelser i ham.

SKYSKRABER er en historie om at være ung og drømme stort – om den første spirende kærlighed, de boblende hormoner og løsrivelsen fra barndommens tunge åg.

Trailer
Pressemeddelelse