Året er 1955 og stedet er Frederiksberg Alle i København. Et stort forventningsfuldt publikum stimler sammen foran teatrets indgang, stemningen er høj for nu skal alle more sig. Der er især én de er kommet for at se: Dirch Passer.
Udenfor oplyser pressefotografernes blitzlys teatrets facade og midt i al mylderet står Stig Lommer (Lars Brygmann) med en kamel til ære for den fremmødte presse. Han ved, hvad der skal til for at sælge billetter.
Inde i teatrets garderobe breder panikken sig umiddelbart før tæppet skal gå, for aftenens midtpunkt, Dirch Passer (Nikolaj Lie Kaas), er ikke at finde nogen steder. Hans medspiller Kjeld Petersen (Lars Ranthe) tager den med ro, for han kender Dirch!
Sammen er Kjeld og Dirch (Kellerdirk Bros.) umulige at komme udenom og gang på gang vælter latterbrølene ned over dem på scenen. Den bemærkelsesværdige store skuespiller med de abrupte bevægelser og den perfekte timing har gjort Dirch til en stjerne og sammen med Kjeld er han på toppen af verden. Alt hvad Dirch nogensinde har drømt om er virkelighed, han nyder livet som berømthed til fulde med endeløse byture og stor beundring blandt byens mange smukke kvinder.
På hjemmefronten må Dirchs kone, Sigrid Horne Rasmussen (Laura Bro) væbne sig med stor tålmodighed, når Dirch og Kjeld gang på gang kommer væltende hjem fra byen tidligt på morgenen. Deres vanvittige påfund, de mange udenoms forklaringer og Dirchs mange kvindelige bekendtskaber sætter både dette og de kommende forhold på hård prøve. For hver gang at lykken og kærligheden synes at tilsmile Dirch, smider han det overbord.
Intet kan overgå Kjeld og Dirchs succes. Alt hvad de rører ved lykkes og publikum tørster efter at få mere. Men for Kjeld bliver presset for stort; det store alkoholforbrug og en nagende jalousi på publikums ukritiske kærlighed til Dirch får konsekvenser for Kjeld. Han bortvises fra teatret.
Den konfliktsky Dirch tager ikke sin ven i forsvar. For Dirch er på vej videre, fast besluttet på at prøve nye udfordringer; han vil spille seriøst teater og tages alvorligt af publikum. Men da han indtager scenen med Ove Sprogøe (Morten Kirkeskov); kan publikum ikke lade være med at grine. Dirch er og bliver ’Danmarks morsomme mand’. Knust må Dirch trøstes på scenen i flere minutter.
Dirch har nu mødt sine begrænsninger, mistet sin bedre halvdel og længes tilbage efter den tryghed og det makkerskab, som de to havde sammen. Han opsøger Kjeld og de enes om at genoptage samarbejdet. Alt tegner lysende, ny genial komik skabes og den kommende forestilling er allerede udsolgt. Men lykken varer kort.
Natten efter forpremieren dør Kjeld Petersen af hjertestop, og Dirch står næste morgen op til strålende anmeldelser og sin bedste vens nekrolog.
Et stort mørke flytter ind i Dirchs sjæl. Han står derefter ikke på en scene i 5 år.
Dirch tager istedet imod uendeligt mange mindre filmroller, prøver at holde ensomheden fra døren gennem sit ægteskab til Hanne Passer (Laura Christensen) og deres lille nye datter.
Men savnet til publikum er for stort. Så han vender tilbage. Som en konge. Med øjeblikke som senere vil gå over i den danske humors historie og som atter cementerer ham som den glade og morsomme kunstner.
Men bag myten og glansbilledet af den store komiker gemmer der sig hele tiden en anden mand. Et skrøbeligt, frygtsomt og konfliktsky menneske, som søger anerkendelsen og kærligheden. En evig søgen og en kamp mod dæmonerne i kulissen, angsten, alkoholismen og ensomheden; alt sammen overdøvet af latteren og forventningen fra det store publikum som elsker ham højere end nogensinde.
I sine sidste år mærker Dirch at han skal mande sig op, hvis ikke det hele skal forsvinde. Han forsøger at rette op på sit skrantende helbred, drikke mindre og nyde sin nyfunde kærlighed med den purunge Bente (Malou Reymann).
Men en skæbnesvanger aften i september 1980 står Dirch på scenen i Glassalen, og hører publikums latter for sidste gang.
