Spies og Glistrup

Året er 1965 og vennerne Simon og Mogens mødes ansigt til ansigt over bordtennisbordet til fest på det eksklusive kollegium, Regensen. Det er 15 år siden at de to særlinge har nydt hinandens selskab i studieårene, og i mellemtiden har Mogens Glistrup, cand.jur. og Simon Spies, cand.polit og cand.psych., fået fuld gang i hver deres karriere. Glistrup som kompagnon i sin svigerfars advokatfirma, Spies som rejsearrangør i Spies Rejser. Etablissementets konservatisme står dog i vejen for deres store ideer. Men sammen er der bogstaveligt talt ingen grænser for hvad de kan udrette.

Spies & Glistrup fortæller historien, med alt hvad dertil hører af virkelige og uvirkelige hændelser, om to venner, der i årtier med forenede kræfter forargede og henrykkede danskerne, og provokerede de etablerede magthavere. Alt i mens Simon Spies arrangerede stribevis af pr-stunts til glæde for formiddagsbladenes spisesedler, lod tusindvis af glade danskere Spies Rejser transportere sig sydpå til fest og farver i solen. Og  bag advokatskrivebordets papirbunker leverede Mogens Glistrup forretningsstrategiske genistreger og provokerende skattefiduser med hjælp fra lovgivningens skjulte huller.

Men livet på toppen er ikke uden kvaler, og udfordringerne står på spring – parat til at fælde selv den mest intelligente forretningsmand.

Trailer
Pressemeddelelse