Kapringen

Det er en helt almindelig morgen, da en alarm tikker ind på et større dansk rederi. MZ ROZEN, et dansk fragtskib med besætning er blevet kapret i det Indiske Ocean og holdes som gidsler af en gruppe bevæbnede somaliske pirater.

I København samler direktøren et hold af eksperter, der skal hjælpe ham med at modstå piraternes trusler og føre ham og rederiet gennem de svære forhandlinger. Sømændene skal bringes sikkert hjem og løsesummen skal forhandles så langt ned som muligt.
I Adenbugten ud for Somalias kyst sidder de danske sømand uden mulighed for at påvirke deres egen ulykkelige situation. Det, der før var deres arbejdsplads, er nu deres fængsel. Imellem ydmygelser og overgreb kæmper sømændene for at overleve og er tvunget til at forholde sig i ro.
Men hvor længe kan de det, når de ikke ved, om der er hjælp på vej? Og hvor langt tør rederidirektøren i Danmark gå for at presse løsesummen ned?
KAPRINGEN er historien om to mænd. Den ene er sømand. Den anden direktør. Den ene taget til fange i det Indiske Ocean. Den anden taget som gidsel i forhandlingerne om at få skibet frigivet.
Det er historien om psykologisk krigsførelse og om to mænds rejse igennem 5 måneders uvished.
Spørgsmålet er, hvem vender hjem til sidst?

Trailer
Pressemeddelelse