Alle for én

Mick Øgendahl har denne gang skrevet en komedie om fire charmerende drengerøve, der var de bedste barndomsvenner. Problemet er blot, at Martin er blevet politimand, mens Nikolai, Ralf og Timo ikke altid kan finde ud af, hvad der er dit og mit – hvad enten det gælder hurtige biler eller kærester.

Da de alle sammen en dag får voldsomme problemer og står i Jaka Bov til halsen, tvinges de til at “lege” sammen som i de gamle dage, hvor de var “alle for én”.

Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl spiller de to brødre, Timo og Ralf, i den umage vennegruppe. Flabede og rappe i replikken, men med en klar intelligensmæssig udfordring!

Hvad den ene ikke har, mangler den anden! Det gør det ikke altid nemt for ham, der skal holde styr på tropperne og bevare overblikket, deres ven Nikolai. Han spilles af endnu en populær stand-up’er og skuespiller, Jonatan Spang, med kæphøj selvtillid og humoristisk overskud.

Den ifølge vennerne forræderiske barndomsven, Martin, spilles af Jon Lange, der debuterer i en hovedrolle, som deres kammeratlige repræsentant for lovens lange arm.

Han har dog hverken den succes på jobbet eller i ægteskabet, som han selv synes, han fortjener. Nu øjner han imidlertid en mulighed for at redde sin karriere ved at “lege” med sine gamle venner, i et projekt, der er så vanvittigt, at selv de to tosser af et par brødre kan gøre nytte.

Trailer
Pressemeddelelse