Efter anden verdenskrig var tilstandene r\u00e6dselsfulde i det meste af Europa. Kun ganske f\u00e5 lande slap uskadt gennem krigens r\u00e6dsler. Byer l\u00e5 i rygende ruiner, og sulten h\u00e6rgede overalt. Menneskerne levede i jordhuler og k\u00e6ldre, uden h\u00e5b, uden l\u00e6gehj\u00e6lp og uden mad. Det var sv\u00e6rt at se voksne lide, men endnu v\u00e6rre at se b\u00f8rnene. B\u00f8rn som ingen tog sig af, b\u00f8rn der vejede en trediedel af, hvad de skulle veje. Dansk R\u00f8de Kors, hvis motto er : “I krig og fred, barmhjertighed” startede et storstilet hj\u00e6lpearbejde, og en af deres mest betroede l\u00e6ger J\u00f8rgen Viedel (Poul Reichhardt), blev sendt til Wien. Her deltog han i det store arbejde at vaccinere b\u00f8rn. Sultens uundg\u00e5elige f\u00f8lgesvend var tuberkulosen, den hvide pest, der som en b\u00f8lge ville skylle hen over Europa, hvis ikke den blev stoppet. J\u00f8rgens arbejdsdag var lang, men den idealistiske \u00e5nd, der pr\u00e6gede ham og hans kammerater, holdt dem oppe gennem alle strabadserne. En dag, i den lange k\u00f8 af ventende b\u00f8rn, besvimede en lille pige. Et lille magert ansigt lyste op mod J\u00f8rgen. Han l\u00f8ftede hende op for at l\u00e6gge hende p\u00e5 en briks. Dette blev J\u00f8rgens f\u00f8rste m\u00f8de med Leni Rosner (Ilselil Larsen). Hendes korte liv havde v\u00e6ret pr\u00e6get af r\u00e6dsler. Kun 8 \u00e5r gammel blev hun sammen med sine for\u00e6ldre sendt i koncentrationslejr. Hendes far, en kendt \u00f8strigsk forfatter, havde skrevet en bog mod nazismen, og derfor blev de regnet for farlige for “Der F\u00fchrer”. Leni havnede i udslettelseslejren Auswitz. Her d\u00f8de hendes Mor. Sammen med nogle andre b\u00f8rn blev Leni transporteret til en anden lejr og tatoveringen A 82643 vil altid minde hende om, hvor hun har v\u00e6ret. I lejren havde hun stiftet bekendtskab med Karen (Lily Broberg), som nu var R\u00f8de Kors-lotte netop der. Hun genkendte hende som v\u00e6rende den samme person, som havde v\u00e6ret med til at redde hende i Auswitz. Karen sp\u00f8rger J\u00f8rgen, om ikke de kunne f\u00e5 hende til Danmark. J\u00f8rgen f\u00e5r hende anbragt i sin onkel, direkt\u00f8r Lassens (Ib Sch\u00f8nberg), hjem og da han samtidig selv skulle have en h\u00e5rdt tiltr\u00e6ngt ferie, kunne han jo holde et v\u00e5gent \u00f8je med hende og v\u00e6re hende behj\u00e6lpelig i det, for hende, fremmedartede forhold. I Danmark overv\u00e6ldedes hun gang p\u00e5 gang over al den overflod, som fandtes her. Husets herre var, trods sit kv\u00e6rulantiske v\u00e6sen, en venlig mand. Familien bestod desuden af fru Lassen (Agnes Rehni), som er godheden selv, Hugo (Tom Rindom Thomsen) hans ene ben var stift p.g.a. b\u00f8rnelammelse og den voksne datter Edith (Lisbeth Movin), der var 21 \u00e5r gammel og meget forelsket i J\u00f8rgen. J\u00f8rgen havde dog en rival i den unge kunstner Kurt (Preben Mahrt). I det Lassenske hjem blev Leni konfliktstof, der fik diskussionerne til at b\u00f8lge frem og tilbage. I Leni s\u00e5 Edith alt det, der tog J\u00f8rgen fra hende. Hun b\u00f8nfaldt J\u00f8rgen om at opgive arbejdet i R\u00f8de Kors og blive hjemme. Men han ville ikke g\u00e5 p\u00e5 akkord med sin overbevisning og han ville ikke svigte den sag, der havde hele hans hjerte. Da han blev anmodet om at afkorte sin ferie, for at tage til Polen, sagde han ja. Det blev til et brud mellem ham og Edith. Hun ville ikke vente, sagde hun, det m\u00e5tte v\u00e6re farvel. Leni genvandt sit glade barnesind i de trygge forhold, og i sit venskab til Hugo. Men en dag blev hun konfronteret med den barske virkelighed: En syerske (Alma Olander Dam) slyngede nogle harske ord i ansigtet p\u00e5 hende. Hulkende l\u00f8b hun op p\u00e5 sit v\u00e6relse. Her havde hun et sammenst\u00f8d med Edith. Det blev for meget for det lille menneske. Hun forlod villaen og ingen kunne finde hende. Under deres s\u00f8gen fandt Edith hende p\u00e5 landevejen og hun fortalte, at det hele var en stor misforst\u00e5else. I Polen havde J\u00f8rgen indrettet en R\u00f8de Kors station. Han var ikke s\u00e5 ivrig i sit arbejde mere. Hvad kunne det hele nytte. En kortege af R\u00f8de Kors biler ankom til stationen og han g\u00f8r store \u00f8jne, da han opdager Edith mellem det nye personale. Glad ilede han hende i m\u00f8de, og sammen gik de ind gennem d\u00f8ren med det R\u00f8de Kors – barmhjertighedens banner..<\/p>\n\n\n\nBio Program\n