Vi skruer tiden frem til \u00e5r 2006. En meget gammel mand og hans oldebarn har sl\u00e5et sig ned p\u00e5 en gammel sokkel af en statue. Den gamle mand begynder at fort\u00e6lle om en gammel kone ved navn Martha Fagern\u00e6s, der levede for 50 \u00e5r siden: Per (Helge Kj\u00e6rulff-Schmidt) er en arbejdsl\u00f8s musiker, der lever i en lille lejlighed i K\u00f8benhavn sammen med sin ven Poul (Karl Gustav Ahlefeldt), der forfatter sangtekster. En dag ser de i avisen en annonce, hvor et dameorkester s\u00f8ger musiker. De f\u00e5r den ide, at kl\u00e6de Per i damet\u00f8j og lade ham s\u00f8ge stillingen. Han f\u00e5r den og f\u00e5r navnet Martha. Poul udgiver sig for at v\u00e6re Marthas forlovede. Martha rejser nu p\u00e5 tourne med orkestret, der f\u00e5r engagement p\u00e5 R\u00f8dk\u00f8bing Hotel. Hun bliver snart et kendt ansigt i den lille by og knytter forbindelse til byens borgmesterfrue (Ellen Margrethe Stein) der drager hende ind i de fornemme kredse og den lokale kvindeforening. Da der er rigsdagsvalg, vil sk\u00e6bnen, at Martha bliver valgt til kandidat. Hendes modstander er borgmesteren (Sigurd Langberg). Hun vinder valget og g\u00f8r sin entre p\u00e5 Christiansborg, hvor hun bliver fortaler for et meget betydningsfuldt lovforslag, kaldet Hustruloven. Det forholder sig imidlertid s\u00e5dan, at Poul har forelsket sig i dameorkestrets pianistinde, Grethe (Else Colber). Violistinden Inger (Lily Broberg), der s\u00e5 sm\u00e5t er ved at finde ud af Pers\/Marthas identitet, f\u00f8ler sig draget imod ham. Komedien bliver afviklet p\u00e5 en forn\u00f8jelig m\u00e5de og alt ender i fryd og gammen. Vi vender tilbage til \u00e5r 2006, hvor den gamle og pigen forlader statuen af Martha Fagern\u00e6s.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n