Otte Akkorder handler om mennesker i krise k\u00e6det sammen af Chopins vals i cis-moll, indspillet p\u00e5 grammofonplade. Det er den gennemg\u00e5ende r\u00f8de tr\u00e5d og denne grammofonplade cirkulerer rundt fra den ene episode til den anden. Enten bliver den k\u00f8bt, for\u00e6ret v\u00e6k, glemt, byttet eller slet og ret stj\u00e5let. Georg (Erling Schroeder) har en aff\u00e6re med sin gamle ven Johannes (Asbj\u00f8rn Andersen) kone Sonja. Det er ham, der k\u00f8ber grammofonpladen. P\u00e5 vej ud af forretningen m\u00f8der han sin gamle ven Johannes. Johannes betror Georg, at hans, f\u00f8r s\u00e5 lykkelige, \u00e6gteskab er ved at havarere. Han er sikker p\u00e5, at Sonja er forelsket i en anden mand. Georg r\u00e5der ham til at tale med hende – fort\u00e6lle hende om sin mistanke. Inden de skilles, for\u00e6rer Georg Johannes grammofonpladen med en hilsen fra ham til Sonja. P\u00e5 vejen hjem for\u00e6rer han grammofonpladen til et bud (Buster Larsen), som straks oms\u00e6tter den i kontanter. Musikp\u00e6dagog J\u00f8rgensens (Peter Malberg) unge elev, Erik (Hans Henrik Krause), har samme dag k\u00f8bt den. Det viser sig, at det er J\u00f8rgensens ungdomsven Max Sikowski, som har indspillet den. J\u00f8rgensen venter samme dag bes\u00f8g af ungdomsvennen. Det er over 17 \u00e5r siden, at de sidst har set hinanden. Han betror sin unge elev, at han i sin tid hjalp Max med at n\u00e5 ber\u00f8mmelsens tinde. Da Max melder afbud, g\u00e5r J\u00f8rgensen i sort. J\u00f8rgensens unge tjenestepige Ellen (Bodil Kjer) har tidligere p\u00e5 dagen truffet styrmanden Poul (Gunnar Lauring). Hun ops\u00f8ger ham p\u00e5 hans skib, som er en Finlandsdamper. Hun har grammofonpladen med, og mens han henter grammofonen, opdager hun et billede af to sm\u00e5 drenge. Hun formoder derfor, han er gift. Mens musikken spiller, betror Poul Ellen, at han er skilt. Han havde opdaget, at s\u00e5 snart han var ude af d\u00f8ren, dyrkede hans kone hans bedste ven. Derfor blev de skilt. Poul f\u00f8ler sig meget tiltrukket af Ellen. Han be\u2019r hende om at tage med til \u00c5bo, hvilket hun siger ja til. P\u00e5 vej hjem bliver hun fisket op af en lastbil, f\u00f8rt af Aksel (Poul Reichhardt). Han fort\u00e6ller, at han er p\u00e5 vej til et selskab, hvor de ikke venter ham. I sin iver glemmer hun grammofonpladen i hans bil. Hos J\u00f8rgen Svane (Poul Reumert) fejrer man hans udn\u00e6vnelse til h\u00f8jesteretspr\u00e6sident. Svane bliver, af sin stuepige, kaldt ud i hallen, hvor en ung mand – Aksel – har spurgt efter ham. Aksel fort\u00e6ller Svane, at han er hans s\u00f8n, og kan detaljeret berette om hans forhold til moderen, om en bog han har skrevet i, om en anvisning p\u00e5 mange penge. Svane kan genkende hans beretning. Fru Svane (Katy Valentin) inviterer han ind, uden anelse om hvem han er. Under en tale kommer det for dagens lys at Aksel er Svanes s\u00f8n. Da han forlader selskabet glemmer han mappen hvori grammofonpladen findes. Ved Apotek “\u00d8rnen” kommer pladen i Gertrud Iversens (Inge Hvid-M\u00f8ller) besiddelse. Hun skaffer sig adgang til apoteket ved at true Apotekeren (Eyvind Johan Svendsen) med en pistol. Hun betror Apotekeren, at hun har dr\u00e6bt et andet menneske. Derfor \u00f8nsker hun at tage sit eget liv og vil have giften af ham. Han laver hende en blanding, som hun ser sit snit til at drikke, mens han har en ekspedition. Hun har forinden ringet til sin s\u00f8ster. Det viser sig, at hun er et stakkels sygt v\u00e6sen som har tendens til at tilst\u00e5 enhver forbrydelse som er beg\u00e5et i n\u00e6rheden. Manfred Thomsen (Ebbe Rode), en charmerende plattenslager, er p\u00e5 besynderlig vis kommet i besiddelse af pladen. Med den under armen ops\u00f8ger han Emmy Knudsen (Randi Michelsen), som er leder af en b\u00f8rnehave. Denne kvinde har han hensynsl\u00f8st udnyttet i l\u00e6ngere tid. Udover blomster for\u00e6rer han hende pladen. Hans eneste form\u00e5l med hende er at sl\u00e5 hende for penge. Efter et mislykket fors\u00f8g spiller han pladen, og med bondesmiger falder hun for ham og han forlader hende med alle b\u00f8rnenes penge. Den unge medhj\u00e6lper Grete (Helle Virkner) be\u2019r om sin gage. Hun skal til f\u00f8dselsdag. Hun f\u00e5r grammofonpladen, som hun kan bruge som gave. Musikforl\u00e6gger Steensen (Ib Sch\u00f8nberg) f\u00e5r bes\u00f8g af en gammel ven Viggo Jensen (Elith Pio) Stenersen er overrasket over bes\u00f8get. Da Viggo er ansat i en bank, tror han, at han er kommet i klemme. Under deres samtale kommer det frem, at Stenersen havde v\u00e6ret i byen med en ung dame, Grete, og at deres tur endte p\u00e5 hans kontor, hvor de spillede pladen. Viggo fort\u00e6ller, at hun ikke var fyldt 16 \u00e5r, og at hun er hans datter. Han starter grammofonen ,skruer op for lyden og kv\u00e6ler Stenersen. Til sidst ender pladen p\u00e5 et billigt v\u00e6rthus, hvor ejeren Hansen (Johannes Meyer) kommer i et voldsomt klammeri med tjeneren (Olaf Ussing) om hvem der har ret til den. Det ender med at tjeneren gi\u2019r Hansen r\u00e5t for ufors\u00f8det. Det fyger gennem luften med beskyldninger. Tilsidst har tjeneren f\u00e5et nok og siger, at han er den eneste i kvarteret, der har sagt nej til hans kone. Det g\u00f8r Hansen s\u00e5 rasende, at han smadrer grammofonpladen med Chopins vals i cis-moll.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n