Vi er i K\u00f8benhavn p\u00e5 en sommerdag. Teaterdirekt\u00f8r Brummer (Ib Sch\u00f8nberg), ejer af byens flotteste revyteatre, kommer spadserende sorgl\u00f8s hen ad gaden. pludselig kommer et vindst\u00f8d og river hans hat af. Den temmelig korpulente Brummer sp\u00e6ner afsted i et fors\u00f8g p\u00e5 at fange den – uden hensyn til den \u00f8vrige trafik. Det ender da ogs\u00e5 galt: Han st\u00f8der sammen med en ung pige Dorrit Madsen (Marguerite Viby), som sk\u00e6lder ham huden fuld for hans klodsethed. Sammenst\u00f8det resulterer i, at hun kommer for sent p\u00e5 sin arbejdsplads og bliver fyret. Dorrit har en hemmelig dr\u00f8m om at komme til teatret. En af hendes stamkunder, Hr. Fuglsang (Johannes Meyer), har et godt forhold til Dorrit og en dag betror hun sig til ham. Han tilbyder at hj\u00e6lpe hende og skriver en introduktion til regiss\u00f8r Lund (Henry Nielsen) p\u00e5 Revyteatret. Dorrit sp\u00f8rger Hr. Fuglsang om han er ansat ved teatret. Hertil svarer han “Jeg er den der har det meste at sige derhenne. Jeg er suffl\u00f8r”. Dorrit bor p\u00e5 et kvistv\u00e6relse i den indre by sammen med sin lillebror Jens (Erik Sj\u00f8gren). Han arbejder som svejer “Asfaldtscowboy” for budcentralen Lynet, der har til huse i g\u00e5rden, hvor de bor. Alle hans kammerater sv\u00e6rmer for Dorrit, s\u00e6rlig Harald (Preben Neergaard), men hun har ikke tid til flirt, hun har kun et m\u00e5l – Teatret – Dorrit g\u00e5r til sangundervisning hos sin nabo, en ung fattig musiker Ole Vang (Karl Gustav Ahlefeldt). Han synes, at hun har talent. Hun melder sig til pr\u00f8ve p\u00e5 teateret, men bliver afvist, hun f\u00e5r endog ikke lov til at tale med direkt\u00f8ren. P\u00e5 vej ud af teateret sniger hun sig ind i en loge, og overv\u00e6rer en pr\u00f8ve, hvor forfatteren Knud Andersen (Hans Kurt) synger en af sine nye numre til revyen. Hun overh\u00f8rer en samtale mellem Knud og primadonnaen Nanna Sten (Else Jarlbak). Hun beklager sig over, at der ikke er nogle gode numre til hende. Direkt\u00f8ren overtaler Knud til at tage med til hans jagthytte, Dorrit opsnuser hvor, og hjems\u00f8ger dem i forskellige udkl\u00e6dninger og roller, uden at de har en anelse om, hvem hun er. Hun bliver dog afsl\u00f8ret. I mellemtiden har Nanna f\u00e5et primadonnanykker og har meldt sig syg, s\u00e5 nu er gode r\u00e5d dyre. Miraklet sker, direkt\u00f8ren og Knud tilbyder Dorrit hovedrollen i den nye revy. Men den f\u00f8rste dag p\u00e5 teateret m\u00f8der hun kulde og jalousi, is\u00e6r fra Nanna Sten. Hun har opdaget, at Knud har forelsket sig i Dorrit. Endelig oprinder premiererdagen. Nu skal det vise sig, om hun sl\u00e5r til. Alle er nerv\u00f8se. Direkt\u00f8ren er nerv\u00f8s for revyen og primadonnaen er nerv\u00f8s for at Dorrit skal f\u00e5 sukces. Forfatteren er nerv\u00f8s for at miste den pige, han elsker og musikeren fra kvisten er nerv\u00f8s for hans 3 melodier, der skal lanceres i revyen. Dorrit selv er nerv\u00f8s, da hun st\u00e5r ude i kulissen og ser ud over den t\u00e6tpakkede teatersal. P\u00e5 balkonen sidder alle hendes venner \u2019Svejerne\u2019. Ak bare hun igen var en lille ukendt servitrice. Men nu sl\u00e5r dirigenten tonen an og musikken bruser. I et spring st\u00e5r Dorrit inde p\u00e5 scenen. Den aften vinder det lille teatertossede pigebarn sit livs st\u00f8rste sejr, men p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end hun havde t\u00e6nkt sig.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n