I Kong Christian den 5.\u2019s (Valdemar M\u00f8ller) sidste leve\u00e5r i 1699 udspilledes der sig, p\u00e5 det gamle K\u00f8benhavns slot, et s\u00e6lsomt drama. Man har fors\u00f8gt at dysse skandalen ned, men der findes dog stadig aktstykker, som kan fort\u00e6lle derom. En vinterdag kom den unge Junker Frederich von K\u00f6tschau (Mogens Wieth), fra Hessen i Tyskland, til Kong Christians hof. P\u00e5 det gamle dystre slot herskede der en voldsom kedsommelighed. S\u00e5dan havde det dog ikke altid v\u00e6ret. Tonerne fra Ludvig d. 14.\u2019s hof havde givet genlyd over hele Europa – ogs\u00e5 ved det danske. Selv den ringeste i landet kunne f\u00e5 audiens hos kongen, og i den pragtfulde, forgyldte ridestald flokkedes de n\u00f8dlidende om ham og modtog rigelige gaver. Snart var det fattige og kr\u00f8blinge, snart folk der var kommet i ulykke. Alle kunne de bede kongen om hj\u00e6lp. Kongens gavmildhed kunne m\u00e6rkes p\u00e5 mange m\u00e5der: Han satte faderl\u00f8se b\u00f8rn i l\u00e6re hos dygtige m\u00e6nd, og han betalte et \u00e5rligt honorar samt udgiften til svendekl\u00e6der. Han sendte unge kunstnere udenlands osv. Da Kongens tiltagende svagelighed tog til, lagde det en naturlig d\u00e6mper p\u00e5 hans livsgl\u00e6de. Frederich von K\u00f6tschau var en flot adelsmand med et frisk indtagende v\u00e6sen. Hans mor kaldte ham \u201dAiolos\u201d, efter den gr\u00e6ske stormgud, fordi han altid bragte bl\u00e6st og uro med sig. Hoffets damer blev straks begejstret for ham, fordi han bragte et pust af liv ind p\u00e5 det gl\u00e6desl\u00f8se slot. Selv kongen livede op over alle hans lystige p\u00e5fund. Dertil kom, at han havde en recept p\u00e5, hvordan man kunne lave guld og kongen gav ham lov til at eksperimentere i slottes k\u00e6lder hos den gamle slotsapoteker Paulus Payenck (Charles Wilken). Den indflydelsesrige gehejmer\u00e5d von Lenthe (Angelo Bruun), bejlede til \u00e9n af dronning Charlotte Amalies (Agnes Thorberg-Wieth) hofdamer, den smukke og temperamentsfulde baronesse Justine Rosenkrantz (Gull-Maj Norin). Selv om hans frieri smigrede hende, var hun dog bet\u00e6nkelig ved at binde sig til en mand, der var kommet over sin f\u00f8rste ungdom. I junker Frederich m\u00f8dte hun den mand, som kunne s\u00e6tte hendes hede blod i kog, og der opstod et gl\u00f8dende k\u00e6rlighedsforhold mellem dem. Ved nattetid m\u00f8dtes de i slottes riddersal, der ellers kun blev brugt til oplagsrum for al slags gammelt skrammel. Den myndige og meget gudfrygtige overhofmesterinde fru Haxthausen (Marie Niedermann) fik dog snart nys om, hvad der foregik i riddersalen og var p\u00e5 vagt for at afsl\u00f8re synderne. Justines bedste veninde og fortrolige, den blide Anna Dalvig (Bodil Kjer), som ogs\u00e5 var hofdame hos dronningen, var klar over, at en skandale vil medf\u00f8re, at Frederich og Justine vil blive forvist fra hoffet. En aften advarede hun junkeren, som m\u00e5tte s\u00f8ge tilflugt p\u00e5 hendes v\u00e6relse for at undg\u00e5 overhofmesterinden. Hendes indtagende v\u00e6sen gjorde et dybt indtryk p\u00e5 ham og for f\u00f8rste gang i sit liv m\u00f8dte han en kvinde, som kan f\u00e5 hans hjerte til at sl\u00e5 hurtigt. Fra det \u00f8jeblik bet\u00f8d Justine intet for ham mere og det var forbi med de hemmelige m\u00f8der. Justine blev ulykkelig over, at han \u00e5benbart helt svigtede hende. Hun troede, at han havde fundet sig et pigebarn i byen. Men en dag bekendte Anna \u00e6rligt for hende, at hun og junkeren ofte m\u00f8dtes i kirken og i kongens l\u00e6sev\u00e6relse. Hun fortalte, at hun troede, at junkeren elskede hende. Denne bekendelse fik Justines jalousi til at sl\u00e5 ud i lys lue. For hende det et nederlag og hendes iltre sind drev hende mod katastrofen. Et \u00f8jeblik t\u00e6nkte hun p\u00e5 at tage sit eget liv, men s\u00e5 besluttede hun, at hun ville forgive hendes rival. I sin desperate skinsyge gjorde hun alvor af sin beslutning og Anna blev alvorligt syg og sv\u00e6vede mellem liv og d\u00f8d. Kongens livl\u00e6ge dr. Wollfen (Elith Pio) og overhofmesterinden fik dog opklaret, at der l\u00e5 en forbrydelse bag Annas pludselige sygdom. Sk\u00f8nt von Lenthe gerne ville dysse sagen ned, var han n\u00f8dt til at g\u00f8re sin pligt og lade Justine inds\u00e6tte i Bl\u00e5t\u00e5rn med en d\u00f8dsdom h\u00e6ngende over hovedet. Anna genvandt dog sit helbred. Hun vidste ikke, at Justine havde str\u00e6bt hende efter livet indtil et brev fra en sl\u00e6gtning uventet r\u00f8bede sandheden. Hvordan kunne hun og hendes elskede Frederich nogensinde blive lykkelige med Justines d\u00f8d h\u00e6ngende som en skygge over dem. Fortvivlet gik hun i forb\u00f8n for Justine og bad kongen om n\u00e5de.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n