Impresario og teaterdirekt\u00f8r Ib Stockfeldt (Ib Sch\u00f8nberg) er i en forf\u00e6rdelig knibe. To af hans hovedkr\u00e6fter Gerda (Gerda Neumann) og Ulrik (Ulrik Neumann) har forladt ham i vrede og hans s\u00f8ndagsforestilling trues med at g\u00e5 i vasken. Hvad i alverden skal han g\u00f8re?. S\u00e5 kommer Peter (J\u00f8rgen L\u00f8nberg) ham til unds\u00e6tning. Peter er Gerda og Ulriks lillebror og han fort\u00e6ller direkt\u00f8ren, at n\u00e5r han blot vil avertere med, at han, Peter, skal medvirke i forestillingen, vil Gerda og Ulrik straks dukke op. De har nemlig lovet at akkompagnere ham ved hans debut. Direkt\u00f8ren aner en udvej, men vil dog f\u00f8rst sikre sig, at Peter i det hele taget kan optr\u00e6de. “Ork – sagtens” siger Peter og pifter i fingerne. Straks myldrer alle hans sm\u00e5 kammerater ind p\u00e5 kontoret og sammen med Peter demonstrerer de deres forskellige talenter s\u00e5 eftertrykkeligt, at direkt\u00f8r Ib tvinges til at holde sig for \u00f8rene. Dagen efter figurerer Peters billede i avisen. Han og hans kammerater skal medvirke i forestillingen. Da Gerda og Ulrik l\u00e6ser, at deres lillebror skal debutere, begiver de sig hurtigt hjem, for at opfylde deres l\u00f8fte. Vejen er imidlertid lang og trang og de n\u00e5r ikke frem til forestillingens begyndelse. Svend Asmussens landskendte kvintet indleder med en ny i\u00f8refaldende komposition: “R\u00e6k mig dit flygel” og derefter hvirvler “De fire fra Villa Ros\u00e9s” ind p\u00e5 scenen og dansen en sommerfugledans, ikl\u00e6dt florlette gevandter. For at undg\u00e5 en pinlig pause i forestillingen, m\u00e5 direkt\u00f8r Ib selv optr\u00e6de. If\u00f8rt paryk og en flammer\u00f8d robe, synger han sin vittige og ondskabsfulde Karin Juel Parodi: “Myggen kommer”. Det f\u00e5r hele huset til at juble af henrykkelse. Mens Ib synger, har teaterets regiss\u00f8r (Henry Nielsen) f\u00e5et en lys ide: Hvorfor ikke vise nogle af de klip fra danske film, som de har liggende og med fort\u00e6ppet som l\u00e6rred, pr\u00e6senteres publikum for klovnen August Miehes overd\u00e5dige l\u00f8jer. Ludvig Brandstrup og Osvald Helmuth optr\u00e6der i en hum\u00f8rfyldt sketch, der ender med, at Osvald synger sucksesvisen “Foroven og Fornejen”. Mens stemningen s\u00e5ledes er den bedste p\u00e5 scenen, stiger nerv\u00f8siteten bag kulisserne. Direkt\u00f8r Ib, der jo ikke ved at Gerda og Ulrik har sat alle sejl til for at n\u00e5 frem, er fuld af bekymring for, hvordan det hele skal ende. Svend Asmussen og hans Band bliver igen sendt ind p\u00e5 scenen og g\u00f8r lykke med “V\u00e4rmlandsvisen”. Sigrid Horne-Rasmussen s\u00e6tter stemningen endnu nogle grader i vejret med den store schlager “Kammerat med solen”. S\u00e5 m\u00e5 man igen ty til filmklippene, og i denne omgang ser publikum et par klip, som aldrig f\u00f8r har v\u00e6ret offentlig vist. Marguerite Viby og Carl Fischer synger “Gengas sangen” og Svend Asmussen og hans drenge optr\u00e6der nu for sidste gang i forestillingen. Denne gang med et overraskende shownummer “Hanne” Imens n\u00e6rmer Gerda og Ulrik sig. De n\u00e5r frem, lige tidsnok til at akkompagnere Peter i sangen “Det st\u00e5r der i det gamle eventyr” som den 12-\u00e5rige debutant f\u00e5r sig en dundrende sukces p\u00e5. Derefter optr\u00e6der de to moderne kunstnere i et par af deres bedste numre fra deres eget repertoire “Sp\u00f8gelsesballet” og “Swingpjatte-dansen”, for til sidst at slutte af med Leo Mathisens “Undskyld”. S\u00e5 er forestillingen lykkeligt gennemf\u00f8rt og direkt\u00f8r Ib kan \u00e5nde lettet op. I samme \u00f8jeblik melder imidlertid to politibetjente sig og arresterer Gerda og Ulrik, fordi de p\u00e5 hjemvejen har “l\u00e5nt” diverse transportmidler og direkt\u00f8r Ib og Peter st\u00e5r tilbage med lange ansigter. F\u00f8r gjaldt det om at f\u00e5 Gerda og Ulrik ind, nu g\u00e6lder det om at f\u00e5 dem ud.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n