Dette er filmen om k\u00e6rlighed og st\u00e6rke f\u00f8lelser i primitive sind. De mennesker, der skildres her, er groet op ad den jyske muld og er pr\u00e6get af den sejhed, \u00e5rhundredets kamp med den sagomspundne hede, der i sin ensomme majest\u00e6t synes at ruge over store hemmeligheder, som den h\u00f8jst n\u00f8digt vil slippe. Kampen er h\u00e5rd og usigelig bitter for den n\u00f8jsomme jyske hedebonde og hvor mange sk\u00e6bner er der ikke begravet under hedens tavse monument? Hundreder af unge m\u00e6nd og kvinder er g\u00e5et ind til den n\u00e6sten gl\u00e6desl\u00f8se kamp for at fravriste heden nogle hundrede alen jord til det daglige br\u00f8d. I filmen her forekommer en s\u00e5dan gammel hedebonde (Ejner Federspiel). Han er slidt op til marven af hedens ubarmhjertighed, mens hans kone og flere b\u00f8rn forl\u00e6ngst har m\u00e5ttet bukke under. Han har kun een tilbage – en s\u00f8n, et \u00e6gte billede af hans egen ungdoms styrke og kamplyst. Nu har den gamle kun een gl\u00e6de: At kunne efterlade denne s\u00f8n en arv, sin lille fattige hedelod. Frugten af et langt livs ub\u00f8nh\u00f8rlige slid. Men s\u00f8nnen Anton (J\u00f8rn Jeppesen) siger: “Nej far, din arv vil jeg ikke modtage. Det ville v\u00e6re det samme som at s\u00e6tte en krage i bur”. Anton vil rejse til Amerika. Han har brudt med sin k\u00e6reste, g\u00e5rdmandsdatteren Kirsten (Inge Hvid-M\u00f8ller), der fortvivlet og i lang tid har lidt under hans skinsyge og dens voldsomme udslag. Ogs\u00e5 byens sognefoged (Sigurd Langberg) bejler til Kirsten. Alle tre er pr\u00e6get af de jyske hedeb\u00f8nders vilje og stridige sind, og de to m\u00e6nds kamp om den samme pige ophober en masse eksplosionsstof, der til sidst bogstavelig talt sl\u00e5r ud i lyse luer. Sognefogedens g\u00e5rd br\u00e6nder! Og sognefogeden s\u00e6tter Anton fast for brandstiftelse, selv om han ved, at Anton er uskyldig. Den \u00e6gte k\u00e6rlighed er for hedebonden det st\u00e6rkeste i ham. Den kan bringe ham den lykke, som for ham er nok p\u00e5 den stenede vej, men den kan ogs\u00e5 bringe ham til fortvivlelse, s\u00e5 han giver sig alle magter i vold. Men til trofast k\u00e6rlighed h\u00f8rer to, og sejren over det onde vil altid v\u00e6re den lykkestjerne, der leder dem.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n