Den verdensfjerne og distr\u00e6te professor Jacob Jensen (Helge Kj\u00e6rulff-Schmidt) lever udelukkende for sin videnskab og sine frim\u00e6rker. Hvad der foreg\u00e5r omkring ham, i hans eget hjem, har han ingen anelse om. Hans dygtige, kloge og elskelige husbestyrerinde Karen Frederiksen (Ellen Gottschalck) har i de 11 \u00e5r, der er g\u00e5et siden hans kone d\u00f8de, styret hjemmet med k\u00e6rlig h\u00e5nd for ham og hans 3 b\u00f8rn. Den h\u00e5befulde amat\u00f8rbokser Oscar (Poul Reichhardt) og de 2 d\u00f8tre Else-Margrethe (Berthe Qvistgaard) og Birthe (Bodil Kjer). Hun har taget del i b\u00f8rnenes sorger og gl\u00e6der og hun har mange gange l\u00e5nt dem penge, n\u00e5r de har haft t\u00f8rre lommesmerter. Hun har rost og riset dem p\u00e5 de rette tidspunkter – kort sagt v\u00e6ret i deres moders sted. B\u00e5de professoren og b\u00f8rnene tager hende som en selvf\u00f8lge. De tager hendes store som sm\u00e5 tjenester som givet, og forst\u00e5r ikke helt, hvad hun i grunden betyder for dem. Kun den digre havemand \u00d8rsager (Ib Sch\u00f8nberg) forst\u00e5r fuldt ud, at det er hende, der holder sammen p\u00e5 det hele. Uden hende var der intet hjem. For den teaterfikserede Else-Margrethe, lykkes det endelig at f\u00e5 en rolle p\u00e5 teatret. Ganske vist, viser det sig, omfatter det kun en replik, men hun er overbevist om, at hendes lykke er gjort. Men der er \u00e9n, som hendes teatergriller ikke huer, og det er faderens dygtige assistent Peter Larsen (Edwin Tiemroth), som i al hemmelighed elsker hende. For hende repr\u00e6senterer han nu kun “en gr\u00e5”, indholdsl\u00f8s fortid. En dag ankommer tanten, Rikke Holm (Maria Garland). Hun har kun et form\u00e5l med sit bes\u00f8g: Nemlig at overbevise b\u00f8rnene og professoren om, at der mangler en mor og kone i huset. Hun fort\u00e6ller b\u00f8rnene, at hvis deres far gifter sig, skal han udbetale dem deres m\u00f8drende arv. Hun foresl\u00e5r sig selv, som v\u00e6rende den bedste l\u00f8sning, og for at f\u00e5 b\u00f8rnene p\u00e5 sit parti, bestikker hun dem med et kontant l\u00e5n. Hendes plan g\u00e5r i al sin enkelthed ud p\u00e5, at eliminere Karen, for hende betragter hun som en trussel mod sine egne planer. Under professorens tur til \u00c5rhus, g\u00e5r tante Rikke i aktion. Hun beskylder Karen for at l\u00e6gge an p\u00e5 professoren, og samtidig g\u00f8r hun opm\u00e6rksom p\u00e5, at der vil ske en del forandringer i huset fremover. Karen pakker sine kufferter og forlader dem. Den eneste hun tager afsked med, er \u00d8rsager. Han f\u00e5r at vide, hvor hun tager hen. Da professoren kommer hjem fra \u00c5rhus, st\u00e5r han fuldkommen uforst\u00e5ende overfor, hvad der er sket. Ingen vil give ham en forklaring, men \u00d8rsager oplyser ham, om sagens rette sammenh\u00e6ng, hvilket der f\u00e5r ham til at ops\u00f8ge Karen, for at bede om forladelse p\u00e5 familiens vegne. P\u00e5 hotellet f\u00e5r en tilf\u00e6ldig bem\u00e6rkning fra portieren, professoren til at sp\u00f8rge Karen, om hun vil gifte sig med ham, til det har hun kun et ord “JA”. Det kommer noget som en overraskelse for b\u00f8rnene, da de n\u00e6ste dag i avisen l\u00e6ser om faderen og Karens forest\u00e5ende bryllup. I forvejen er de langt nede. Tante Rikkes evner som husbestyrerinde kan ikke m\u00e5le sig med Karens. Hun er ved at forlade den synkende skude, ikke mindst fordi hun har brugt alle sine penge, ogs\u00e5 fordi der intet spiseligt er i huset. B\u00f8rnene forlanger hun bliver, for at v\u00e6re med til at reparere, hvad hun har v\u00e6ret med til at \u00f8del\u00e6gge. M\u00e6rkelige lyde fra spisestuen f\u00e5r dem til at \u00e5bne d\u00f8rene, og der venter dem et veld\u00e6kket bord serveret af brudeparret.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n