Den elskelige og joviale gr\u00f8nthandler Olsen (Osvald Helmuth) er en lykkelig mand, han passer sin lille gr\u00f8ntforretning med stor samvittighed, og han f\u00e5r ofte en hyggelig sludder med \u2019Onkel Gramstrup\u2019 (Ib Sch\u00f8nberg) en forhenv\u00e6rende overbetjent. Begge har den uvuderlige evne, at kunne gl\u00e6der sig over sm\u00e5 ting her i livet. Olsen har et godt familieliv sammen med konen Christine (Maria Garland), datteren Karen (Berthe Qvistgaard) som er student, og s\u00f8nnen Willy (Karl Gustav Ahlefeldt) som er ansat p\u00e5 kontoret i et fiskeimportfirma som ejes af den strenge generaldirekt\u00f8r Niels S\u00f8nderfeldt (Axel Frische). Generaldirekt\u00f8rens s\u00f8n Hugo (Sigfred Johansen) har en meget betroet stilling i firmaet han er dygtig og meget samvittighedsfuld. En dag bliver det opdaget, at der mangler 500 kr i kassen det er den gamle kontordame frk. M\u00f8rk (?) der opdager dette, hun har i f\u00f8rste omgang selv d\u00e6kket mankoen ind, hun f\u00f8ler dog efter nogen tid, at det er hendes pligt at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 denne un\u00f8jagtighed, man kan jo ikke have en uh\u00e6derlig menneske i firmaet. Alt peger p\u00e5 at det er Willy der har taget pengene, og de beslutter at ordne sagen uden at seniorchefen f\u00e5r noget at vide. Willy betror sig i sin sj\u00e6lekvade til s\u00f8steren Karen, hun l\u00e5ner pengene af sin mor, og ops\u00f8ger generaldirekt\u00f8ren privat for at aflevere dem. Denne beder Hugo om at ordne denne aff\u00e6re, Hugo er imponeret over Karens resolutte optr\u00e6den, s\u00e5 han n\u00f8jes med at give Willy en m\u00e5neds opsigelse officielt p.g.a, personaleindskr\u00e6nkninger. Olsen f\u00e5r intet at vide om denne historie. Efterf\u00f8lgende tr\u00e6ffes Hugo og Karen ofte, og resultatet udebliver heller ikke, de to unge forelsker sig dybt i hinanden. Karen har dog bet\u00e6nkeligheder ved situationen, hvordan vil Hugo passe ind i hendes fattige milj\u00f8. Men hun elsker ham, s\u00e5 hun lover at vente p\u00e5 ham, mens han er p\u00e5 studieophold i England. Et \u00e5rs tid efter bliver generaldirekt\u00f8r S\u00f8nderfeldt anholdt han har udstedt falske projekter og narret folk til at tegne aktier under falske foruds\u00e6tninger. Hugo iler hjem fra England for at st\u00f8tte sin far, Karen syntes at de skal proklamerer deres forlovelse, men det vil Hugo ikke g\u00e5 med til nu, han vil ikke k\u00e6de den unge piges navn i forbindelse med det S\u00f8nderfeldske s\u00e5 l\u00e6nge sagen st\u00e5r p\u00e5. Pludselig sl\u00e5r der et lyn ned i gr\u00f8nthandlerfamilien, Olsen udtr\u00e6kkes som n\u00e6vning i sagen mod S\u00f8nderfeldt. Den ellers s\u00e5 skikkelige Olsen \u00f8nsker ikke at v\u00e6re dommer, det har jeg ingen forstand p\u00e5 protesterer han, og har derfor ingen ret til at d\u00f8mme andre mennesker. Men han m\u00e5 bide i det sure \u00e6ble, ansp\u00e6ndt lytter han til anklageren og forsvarenes taler, her stifter han bekendtskab med ord og s\u00e6tninger som han ikke forst\u00e5r et muk af. Han anstrenger sig til det yderste, men det den ene siger er sort, p\u00e5st\u00e5r den anden er hvidt, s\u00e5 hvordan skal han kunne d\u00f8mme retf\u00e6rdigt. Han er dybt fortvivlet over at v\u00e6re blevet trukket ind i det indviklede retsmaskineri. Hvad ved jeg om millioner sp\u00f8rger han fortvivlet sin gamle ven Gramstrup. Hvorfor m\u00e5 jeg ikke bare v\u00e6re i fred. Alting rabler for Olsen da Hugo ops\u00f8ger ham tilskyndet af sin mor, han fort\u00e6ller Olsen om faderens flittige liv, hans dr\u00f8mme og syner. I sin ivrighed efter at f\u00e5 Olsen til at forst\u00e5, at der findes formildende omst\u00e6ndigheder for faderens fejltrin, kommer han uforvaret til at r\u00f8be aff\u00e6ren med Willy. Det ryster Olsen i hans grundvold. Men intet kan tr\u00e6kke ham v\u00e6k fra sandhedens vej. Han vil kun retf\u00e6rdighed. Men hvad skal han g\u00f8re n\u00e5r n\u00e6vningene m\u00f8des igen den f\u00f8lgende dag. Ved samme lejlighed opdager Olsen at Karen og Hugo er forelsket i hinanden, og at de har skjult det for ham. Han kan snart ikke mere, alt styrter sammen omkring ham, og med den viden skal han kaste sig til doms over andre. Det kommer da ogs\u00e5 til v\u00e6ldige optrin i n\u00e6vningesalen. Igen og igen beder Olsen om at f\u00e5 l\u00e6st paragraffernes ordlyd op, han fremf\u00f8rer alt hvad der kan v\u00e6re til S\u00f8nderfelts gunst, men tanken om hvad hans egen s\u00f8n har gjort rider ham som en mare. Men han skal give sin stemme, og i overensstemmelse med sin sande karakter m\u00e5 han sige skyldig. Men konsekvensen af dette er, at han m\u00e5 melde sin s\u00f8n for tyveri af 500 kr. Den forst\u00e5ende stadsadvokat afviser sagen som v\u00e6rende \u2019For\u00e6ldet\u2019 selvom Olsen udbryder \u2019 Hvad s\u00e5 med retf\u00e6rdigheden\u2019. P\u00e5 vejen hjem g\u00e5r Olsen p\u00e5 v\u00e6rthus, og kommer ikke i det bedste selskab, men det f\u00e5r ham til at ops\u00f8ge Hugo. Her tr\u00e6ffer han Karen, og hun fort\u00e6ller ham at de skal giftes. Under den samtale han har med Hugo f\u00e5r Olsen endelig fred med sig selv og sin samvittighed, fordi Hugo fort\u00e6ller ham at faderen er skyldig. Han havde spillet h\u00f8jt spil og havde tabt. Tiden l\u00e6ger som sagt alle s\u00e5r, og da familien er samlet en sommeraften i Olsens kolonihave er alle skyer drevet bort.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n