Over Saltenfjorden skinner martssolen skarpt, og inde p\u00e5 Sk\u00e5nland ligger handelsstationens r\u00f8de bygninger med alle porte \u00e5bne. D\u00f8ren til kontoret g\u00e5r op og Sk\u00e5nlands enehersker Konsul Henrik Jern\u00f8 (Johannes Meyer) viser sig i d\u00f8ren. Med sit hvasse blik ser han sig om. Straks bliver der arbejdet febrilsk overalt, for Konsul Jern\u00f8 er en frygtet og hadet mand. Selv s\u00f8nnen Sigurd (Lau Lauritzen jun.) har han ikke noget s\u00e6rlig godt forhold til. Sigurd har da ogs\u00e5 altid m\u00e5ttet finde sig i faderens luner og tyranni. Denne Martsdag forbyder faderen Sigurd at se den kvinde, han elsker og vil gifte sig med, blot fordi hendes mor er Lappepige. Da tager Sigurd den store beslutning, at forlade sit hjem uden faderens vidende. Hovedparten af befolkningen p\u00e5 Sk\u00e5nland ern\u00e6rer sig med s\u00e6lfangst. Hvert for\u00e5r sejler skibene over p\u00e5 Vestsiden af Gr\u00f8nland og er v\u00e6k i 3 m\u00e5neder. Om aftenen stikker Sigurd over til Skarven\u00e6s, hvor hans elskede Aino Flat\u00f8 (Gull-Maj Norin) bor. Han fort\u00e6ller om sit sammenst\u00f8d med faderen og om sin plan om at stikke af med en af s\u00e6lfangerskibene. Aino bliver bedr\u00f8vet og betror ham, at hun skal have et barn. De skilles efter at have aftalt at gifte sig, s\u00e5 snart han kommer hjem. N\u00e6ste dag st\u00e5r S\u00e6lfangerskibet \u2019Vesla Kari\u2019 ud fra havnen med rederens s\u00f8n som blind passagerer. I begyndelsen af April sejler den ind i de f\u00f8rste striber af is. Det skaber stor travlhed ombord. Knive bliver slebet, skytterne pudser riflerne, og der bliver splejset tov til at sl\u00e6be s\u00e6lerne med. Som dagene g\u00e5r kommer \u2019Vesla Kari\u2019 t\u00e6ttere mod land. De brune klipper rager op over det hvide \u00f8de. Isen forandrer sig pludselig. T\u00e6t og uigennemtr\u00e6ngelig holder den skibet i sit favntag. Barometeret synker med rivende fart og med \u00e9t er stormen over dem. P\u00e5 kort tid bliver ishavet forvandlet til et helvede. Isflagerne koger som gryn i en gryde \u2019Vesla Kari\u2019 sitrer i ryk. Pludselig jager et m\u00e6gtigt stykke br\u00e6is ind i siden p\u00e5 skibet og trykker et stykke af l\u00f8nningen ind midt p\u00e5 d\u00e6kket. Kaptajn Ek (Carlo Wieth) br\u00f8ler \u2019\u2019Alle mand til storlugen, provianten p\u00e5 d\u00e6k\u201d. En knagen og bragen forkynder, at skibssiden er trykket ind, vandet fosser ind i skibet. Mandskabet k\u00e6mper fortvivlet mod Orkanen, mens de fors\u00f8ger at bj\u00e6rge provianten ind p\u00e5 en af isflagerne i l\u00e6. Ek giver ordre til at forlade det synkende skib. Kun han selv bliver ombord for at hj\u00e6lpe kokken, der er sp\u00e6rret inde i sin kabys. Men han st\u00e5r magtesl\u00f8s, og et \u00f8jeblik efter v\u00e6lter nye ismasser ind over skibet. Foran mandskabets r\u00e6dselsslagne \u00f8jne forsvinder han med det sidste af skibet. Mandskabet fors\u00f8ger at d\u00e6kke sig mod den rasende storm. N\u00e6ste morgen har stormen lagt sig, og da Sigurd, der er kr\u00f8bet i ly under en presenning, sammen med 2 sl\u00e6dehunde f\u00e5r gravet sig ud, m\u00f8der der ham et s\u00f8rgelig syn. Overalt ligger de ihjelfrosne kammerater, kun \u00e9n lykkes det ham at f\u00e5 liv i: Lorens (Poul Reichhardt). Sammen f\u00e5r de pakket sl\u00e6den, med alt det den kunne rumme af proviant og v\u00e6rkt\u00f8j, og med hundene sp\u00e6ndt for begiver de sig ud p\u00e5 den farlige vandring over isen mod land. Dag bliver til nat og til sidst mister de fornemmelsen af, hvor lang tid de har v\u00e6ret undervejs. Endelig en dag synes lykke at tilsmile dem. De f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 en forladt hytte. De tager henrykte hytten i besiddelse og belaver sig p\u00e5 en overvintring. Dog h\u00e5ber de p\u00e5, at et skib vil komme forbi, og tage dem med, men det eneste skib der kommer, ser dem ikke og sejler v\u00e6k. Det er nu blevet november og m\u00f8rketiden er begyndt. Her er ingen forskel p\u00e5 dag og nat, og det evige m\u00f8rke begynder at g\u00e5 Sigurd og Lorens p\u00e5 nerverne. De sm\u00e5sk\u00e6ndes, og til sidst g\u00e5r det over i regul\u00e6re slagsm\u00e5l. For hver dag der g\u00e5r, bliver Lorens mere og mere utilregnelig, s\u00e5 Sigurd ved han skal passe p\u00e5. Lorens pr\u00f8ver at dr\u00e6be Sigurd med en kniv, men det lykkes ikke for ham. En dag Sigurd er g\u00e5et til fjelds for at skyde ryper, h\u00f8rer han et skud og en kugle hvisler forbi sit \u00f8re. Han er klar over, at hans liv er i fare og s\u00f8ger d\u00e6kning. En lyd f\u00e5r ham til at snurre rundt, og samtidig fyrer begge m\u00e6nd deres riffel af. De bliver begge ramt – Sigurd dog kun i armen, mens Lorens f\u00e5r et maveskud. Sigurd pr\u00f8ver at hj\u00e6lpe, men det er forg\u00e6ves, Lorens d\u00f8r. Fortvivlet over at han har dr\u00e6bt Lorens, beslutter han at drage videre, men nu er uheldet ude. Den 10. dag forstuver han sin ene fod. Humpede klarer han sig et par dage, men opgiver p.g.a. smerter og sender hundene afsted med en besked i halsb\u00e5ndet. Selv l\u00e6gger han sig i sin sovepose p\u00e5 isen, resigneret og ventende p\u00e5 hj\u00e6lpen eller d\u00f8den. Med opbydelse af sine sidste kr\u00e6fter skriver han en tilst\u00e5else om, at have dr\u00e6bt Lorens i selvforsvar. Hundene n\u00e5r imidlertid frem til en lejr, en hj\u00e6lpeekspedition tager afsted. Det lykkes dem at finde, den n\u00e6sten af sult og kulde omkomne, Sigurd. Han kan nu vende hjem til sin elskede Aino og den lille s\u00f8n, som han endnu ikke har set, og han kan gl\u00e6de sig over, at faderen accepterer Aino og hans lille s\u00f8nnes\u00f8n.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n