Overfor Regensen bor den brave og velst\u00e5ende kobbersmed Smidt (Sigurd Langberg) med kone (Gerda Christophersen) og deres henrivende datter Rikke (Karen Marie L\u00f8wert) samt de tre smedesvende Madsen (Aage Schmidt), Mikkel (J\u00f8rgen Rahr) og Lars (Mogens Davidsen), der b\u00e5de spiser og logerer hos mester. De to sorgl\u00f8se studenter Basalt (Svend Fridberg) og Klint (Hans Otto Nielsen) spejder ud af deres vindue p\u00e5 Regensen og ser over mod kobbersmeden for, om muligt, at f\u00e5 et glimt af Rikke, men hver gang Rikke ser det tr\u00e6kker hun sig genert tilbage. Madsen har en god ven, L\u00f8jtnant von Buddinge (Carl Alstrup), som logerer hos hans moster. Han opdager Madsens hemmelighed, hans h\u00e5bl\u00f8se forelskelse i Rikke. Han lover Madsen, at han vil hj\u00e6lpe ham. De aftaler, at han under deres s\u00f8ndagstur i parken rent tilf\u00e6ldigt vil st\u00f8de ind i hinanden. Her skal Madsen benytte lejligheden til at pres\u00e6ntere von Buddinge for kobbersmedefamilien. Men Klint overh\u00f8rer deres aftale og fort\u00e6ller den videre til Basalt, s\u00e5 da det bliver s\u00f8ndag, er ogs\u00e5 de to studenter p\u00e5 vagt i skoven. Her lykkes det, trods von Buddinges p\u00e5passelighed, Basalt at blive alene med Rikke et \u00f8jeblik, og det er ikke sv\u00e6rt at se, at de to unge er forelsket i hinanden. Sommerferien starter og Klint skal p\u00e5 ferie hos sin onkel i Jylland. Undervejs m\u00e5 han overnatte i laden i en overfyldt g\u00e6stgiveri. Her stifter han bekendtskab med en underlig gammel skomager. Han fort\u00e6ller Klint, at han er “Den evige J\u00f8de – Jerusalems skomager” og at de galoscher, han syr p\u00e5 i den m\u00f8rke og regnfulde nat, er “Lykkens galocher”. Hvis man tager dem p\u00e5, er man straks der, hvor man \u00f8nsker sig hen. Ikke nok med det, man er usynlig. Klint har sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 den gamles forklaring og da han v\u00e5gner n\u00e6ste morgen og opdager at skomageren er v\u00e6k, glemmer han snart deres lille intermezzo. Dette er ikke mindst Malle (Grethe Paaske) skyld i. Det er kobbersmedemester Smidts s\u00f8sterdatter, som ogs\u00e5 opholder sig p\u00e5 ferie i Jylland, og der opst\u00e5r hurtigt et varmt venskab mellem de unge. Men ak alt for hurtigt svinder sommeren og sneen d\u00e6kker gader og str\u00e6der i K\u00f8benhavn. En dag kommer Malle til kobbersmedens hjem. Hun skal tilbringe vinteren hos dem. Og omtrent samtidig tr\u00e6ffer Klint Jerusalems skomager. Under et studentergilde hos Lars Mathisen (Carl Pedersen) indfinder digteren Tuborg (Poul Holck Hofmann) sig. I lommen har han lykkens galoscher, som han har taget fra skomageren, der opholder sig som fange hjemme i hans stue. Han skal bruge ham som hovedfigur i et nyt stykke. Det lykkedes den gamle skomageren at smutte fra Tuborg, og hos Lars Mathisen erfarer han, at Klint har taget galoscherne. Den ulykkelige gamle skomager drager ind til Regensen, hvor han tr\u00e6ffer Klint. Han giver Klint lov til at l\u00e5ne galoscherne imod et l\u00f8fte om at aflevere dem kl. 24,00 samme nat. Han tager dem p\u00e5 og \u00f8nsker sig over p\u00e5 den anden side af gaden hos kobbersmeden, hvor der er selskab. Her st\u00e5r han s\u00e5 usynlig og kan betragte alle, uden at de kan se ham. Mellem g\u00e6sterne er von Buddinge, der selv er ude efter Rikke, men han forgiver at tale Madsens sag hos hende og faderen. Det er lykkedes Klint at erfare adskillige af l\u00f8jtnantens r\u00e6vestreger og under deklamationen af “Rosen blusser” g\u00f8r han ham s\u00e5 konfus, at han hurtigt forlader selskabet. N\u00e6ste dag hos Basalt meddeler Klint, at hans kontubernal og Rikke har forlovet sig. Det bringer den gode kobbersmed i en slem forlegenhed. L\u00f8jtnanten bliver bragt til Regensen, hvor han bliver taget under kyndig behandling. Nu kan det unge pars forlovelse endelig fejres, mens studentersangen toner ud over den vinterhvide by, og gennem byens sn\u00f8rklede gader traver l\u00f8jtnant von Buddinge sluk\u00f8ret hjem.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n