Vi befinder os i en sj\u00e6llandsk landsby i \u00e5rene f\u00f8r stavnsb\u00e5ndet l\u00e6sning. Jacob (Peter Poulsen), oldermanden Jeppes (Henrik Malberg) s\u00f8n, g\u00e5r fra g\u00e5rd til g\u00e5rd og bl\u00e6ser til byst\u00e6vne. I dag skal b\u00f8nderne m\u00f8des for at dr\u00f8fte, hvorn\u00e5r man kan tage fat p\u00e5 rugh\u00f8sten. Den unge bondekn\u00f8s, som er ivrig efter at f\u00e5 begyndt, n\u00e6rer ikke stor tillid til, at man kan blive enige. Da han kommer hjem, sp\u00f8rger han sin far, hvorfor de ikke kan h\u00f8ste med det samme. M\u00e5ske g\u00e5r det ligesom sidste, da rugen stod og r\u00e5dnede p\u00e5 marken. Han begriber ikke, at de altid skal g\u00e5 og vente p\u00e5 de andre. Den gamle bonde giver ham en skarp tilrettevisning: “Lad v\u00e6re med at g\u00f8re dig klogere, end du har forstand til! Den, der ikke kan rette sig efter andre, kan heller ikke regne med de andre, n\u00e5r han tr\u00e6nger.” B\u00f8nderne samles under bylinden, og efter megen snak frem og tilbage enes man omsider om at begynde h\u00f8sten i overmorgen. Men nu kommer ridefogeden (Peter Nielsen) og giver ordre til at m\u00f8de p\u00e5 avlsg\u00e5rden til rugh\u00f8st n\u00e6ste morgen kl. 4. Han rider bort, mens b\u00f8nderne ser hadefuldt efter ham. Det er det s\u00e6dvanlige, at herremanden (Valdemar M\u00f8ller) forhindrer dem i at passe deres egen jord. I den tidlige morgen stiller b\u00f8nderne p\u00e5 avlsg\u00e5rden. Efter af ridefogeden har m\u00f8nstret og unders\u00f8gt deres redskabet, begynder det h\u00e5rde arbejde i marken. Ridefogeden holder opsyn med dem og lader uden sk\u00e5nsel sin ridepisk suse over de mindre arbejdsvillige. Der er kun een, som han viser venlighed. Det er en k\u00f8n ung pige ved navn Anna (Grethe Paaske). Jacob elsker Anna, og det koger i ham af raseri, n\u00e5r han ser den brutale ridefoged g\u00f8re tiln\u00e6rmelser til hende. Han har den st\u00f8rste lyst til at g\u00e5 l\u00f8s p\u00e5 tyrannen, men han ved, hvilke f\u00f8lger det kan drage med sig og bider harmen i sig. Mens arbejdet g\u00e5r sin gang, tager herremanden til K\u00f8benhavn, hvor han s\u00e6lger h\u00f8sten til den snu k\u00f8bmand Adrian (Charles Wilken). Man forst\u00e5r at herremanden er s\u00e5 forg\u00e6ldet, at han er n\u00f8dt til at s\u00e6lge for den pris, k\u00f8bmanden byder. Men “n\u00e5digherren” glemmer snart alle fortr\u00e6deligheder i et muntert lag med gode venner i et af hovedstadens g\u00e6stgiverier. Hjemme p\u00e5 marken, slider b\u00f8nder med rugh\u00f8sten. Jacob p\u00e5drager sig ridefogedens vrede og piskes, s\u00e5 han segner. Kort efter er Anna i kl\u00f8erne p\u00e5 ridefogeden, men frelses af tililende b\u00f8nder. Jacob har mest lyst til at stikke af. Han f\u00f8ler han ikke kan leve dette usle liv i fattigdom og ydmygelse. Det er kun k\u00e6rligheden til Anna, der holder ham tilbage. Nye tider er ved at bryde frem. Bernstorff (August Liebman) og Reventlow (Carlo Wieth) har l\u00e6nge arbejdet p\u00e5 reformer. Vi overv\u00e6rer den historiske samtale mellem den unge kronprins Frederik (Bjarne Henning-Jensen) og grev Reventlow, hvori kronprinsen giver ordre til neds\u00e6ttelse af den store landbo-kommision. Vi h\u00f8rer udsnit af kommissionens forhandlinger og ser til sidst kong Christian VII (Elith Pio) skrive under p\u00e5 forordningen af 20. juni 1788, som oph\u00e6vede stavnsb\u00e5ndet. Dette gjorde b\u00f8nderne frie og stillede dem lige med andre statsborgere. Det var f\u00f8rst efter at dette var sket, at der for alvor kom fart i reformarbejder, som ellers s\u00e5 sm\u00e5t var forberedt, s\u00e5ledes ved forordningen af 1781 – loven, der betingede udflytningen. Men s\u00e5 dybt var bondestanden sunket i fornedrelse, at mange b\u00f8nder med mistro og uvilje gik den nye tid i m\u00f8de. Vi ser nogle af de \u00e6ldre b\u00f8nder i landsbyen g\u00e5 til degnen for at bede ham skrive til n\u00e5digherren, at de helst vil leve i det gamle bysamfund. “Vi vil pr\u00f8ve,” siger den ene af dem, “om vi ikke kan f\u00e5 ordnet det s\u00e5dan, at vi kan bliver, hvor vi er og holde sammen i det gamle f\u00e6llesskab. Hvis vi kan f\u00e5 lov til at leve vor tid ud i det, som vi forst\u00e5r og kender til, s\u00e5 kan de unge jo flytte ud i det nye.” De unge er lykkelige for den nye frihed. Jacob holder bryllup med Anna og hans for\u00e6ldre g\u00e5r p\u00e5 aft\u00e6gt hos dem. Jacob har nu f\u00e5et noget at arbejde for. Han l\u00e6rer nye driftsmetoder og forvandler sumpede enge til frugtbar agerjord. Og han beslutter at tage et l\u00e5n i kreditkassen og k\u00f8be g\u00e5rden, s\u00e5 han er uafh\u00e6ngig af herremanden. Gamle Jeppe er meget bet\u00e6nkelig og advarer ham. “Der kan komme krig og kv\u00e6gpest og elendig, som man har set det f\u00f8r, og s\u00e5 st\u00e5r du der med g\u00e6ld til kreditkassen og er lige til tiggerstaven.” Til sidst b\u00f8jer Jeppe sig dog for s\u00f8nnen, og det er en stor dag, da Jacob drager afsted for at afslutte handelen om g\u00e5rden. Tr\u00e6ldommens tid er forbi. Vi ser ham som den frie bonde, der tils\u00e5r sin mark, hvor morgendisen endnu ligger som et sl\u00f8r, der snart vil forsvinde for den str\u00e5lende sol.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n