Christensen (Osvald Helmuth) er vicev\u00e6rt i en ejendom i den indre by. Han er ungkarl og har taget en lille fattig pige (Connie Meiling) til sig. Det er sm\u00e5k\u00e5rsfolk, der befolker huset, og den gemytlige vicev\u00e6rt er som en far for dem. Oppe p\u00e5 kvisten bor en hel koloni af unge kunstnere: Skuespillere, dansere, forfattere og komponister. De er fattige, men holder fanen h\u00f8jt. De har tillid til, at de en dag vil f\u00e5 det store gennembrud, og de arbejder flittigt p\u00e5 en revy, som deres leder, en ung musiker og komponist (B\u00f8rge Rosenbaum\/Victor Borge), har skrevet. Disse unge mennesker er vicev\u00e6rtens specielle venner, for dybt i den landlige sj\u00e6ll\u00e6nders hjerte har han selv dr\u00f8mmen om at komme til at st\u00e5 p\u00e5 en scene. Men i \u00f8jeblikket har han kun set reversen af medaljen, nemlig de arbejdsl\u00f8se skuespillere. En dag bukker en af de unge korpiger, Inger (Inger Stender) p\u00e5 kvisten, under for h\u00e5bl\u00f8sheden. Hun l\u00e5ser sin d\u00f8r og \u00e5bner for gassen. Hun er bevidstl\u00f8s, da vicev\u00e6rten bryder ind til hende, og b\u00e6rer hende ud. Han f\u00e5r hende kaldt til live p\u00e5 sin egen bramfri m\u00e5de, og f\u00e5r hende til at fatte nyt livsmod, da han foresl\u00e5r hende, at rejse ud p\u00e5 landet til hans tante (Erika Voight), som har et lille husmandssted. Inger tager henrykt imod tilbudet, uden at ane, at vicev\u00e6rten l\u00e6nge har elsket hende, uden at turde sige det til hende. Han er desuden de unge kunstneres gode engel. Da de er bagud med huslejen, fors\u00f8ger han at tale deres sag hos den skrappe sagf\u00f8rer (Bj\u00f8rn Spiro), og det s\u00e5 kraftigt, at han bliver fyret. Hele den lille kunstnergruppe bliver ogs\u00e5 sat p\u00e5 gaden, men vicev\u00e6rten har f\u00e5et en ide. De skal alle tage p\u00e5 en turne med revyen, som han selv vil finansiere med sine spareskillinger. De henvender sig til en forhenv\u00e6rende teaterdirekt\u00f8r, der lover at arrangere hele turneen. Han f\u00e5r vicev\u00e6rtens penge, og en sk\u00f8nne dag ruller en bus, fyldt med den glade ungdom, ud af byen. Imellem de unge skuespillerinder er der en ung pige (Asta Hansen), som er l\u00f8bet bort fra sin rige far (Sigurd Langberg) og lige s\u00e5 rige forlovede (Poul Reichhardt) for at g\u00e5 til scenen. Hendes forlovede f\u00f8lger efter gruppen, fordi han mener, at han kan overtale hende til at vende tilbage. Derimod er hendes far er s\u00e5 rasende over, at hun er rejst, at han truer med at sabortere hele turneen, s\u00e5 de andre medlemmer til sidst vil bliver n\u00f8dt til at overtale hende, til at tage tilbage. Det bliver en begivenhedsrig turne for de stakkels kunstnere, og vicev\u00e6rten m\u00e5 med sorg se p\u00e5 at alle hans spareskillinger smuldrer bort. Den unge pige, som ser sin forlovede allevegne, tror det er ham der er skyld i alle ulykkerne. Men pludselig forandrer sk\u00e6bnen sig. Vicev\u00e6rten og hans kammerater m\u00f8der pludselig nogle udbrudte tugthusfanger, og disse bliver skyld i, at vicev\u00e6rten kommer til at st\u00e5 med helteglorie om hovedet. Alle landets blade bringer hans billede, og en dame, en gammel s\u00e6rling, der med sin tjener bor i et ensomt hus, og som vicev\u00e6rten en gang har reddet fra et overfald, finansierer i taknemmelighed truppen, s\u00e5 den kan leje et teater i K\u00f8benhavn til at spille deres revy p\u00e5. Men den vrede far og den unge forlovede kommer endnu en gang til at spille med, og ved en tilf\u00e6ldighed bliver det p\u00e5 selve scenen, under publikums jubel. N\u00e6ste dag er aviserne fulde af gode anmeldelser. De mener, at is\u00e6r vicev\u00e6rten er god til at synge en vise p\u00e5 den helt rigtige m\u00e5de. Endelig f\u00e5r han mod til at fri til den lyse Inger, som glad kommer ham i m\u00f8de i tantens hus. Men sk\u00e6bnen er lunefuld. Han f\u00e5r ikke den kvinde han elsker, men g\u00e5r en lys fremtid i m\u00f8de. Det skyldes tanken om hans nye karriere, hans venners trofasthed, og ikke mindst Lille Connies glade barnelatter.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n