I en lille jysk landsby \u00e5nder alt fred og ro. Solen skinner fra en skyfri himmel. I villaen, hos kredsl\u00e6ge Haller (Albrecht Schmidt), h\u00f8rer man en klokkeren stemme som synger en gammel melodi. Det er Hallers unge smukke datter, den 20 \u00e5rige Lilli (Ulla Poulsen). Haller selv har det typiske udseende som kendetegner en videnskabsmand. P\u00e5 grund af private sorger m\u00e5tte han i sin tid afbryde en lovende karriere i K\u00f8benhavn og begrave sig ovre i den afsides liggende egn af Jylland. Af v\u00e6sen virker han ret barsk, men det er kun p\u00e5 overfladen. I virkeligheden er han et ejegodt menneske, hvis patienters ve og vel ligger ham st\u00e6rkt p\u00e5 sinde. Det har v\u00e6ret sv\u00e6rt at blive accepteret, for folk p\u00e5 disse kanter kr\u00e6ver andet end en dygtig mediciner. For dem g\u00e6lder det f\u00f8rst og fremmest om at de kan have tillid og fortrolighed til den mand, der skal helbrede dem. Derfor er patientskaren ikke s\u00e5 stor. Derimod stiger antallet af patienter hos den kloge mand Rasmus Thomsen (Carl Alstrup). Dette er en kilde til vrede og forbitrelse hos Haller og da han erfarer, at en ung medicinsk studerende Ulf Thomsen (Ebbe Rode), som har ops\u00f8gt ham i et fagligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, og hvis arbejde Haller syntes om, er s\u00f8n af den kloge mand, beder han ham om at forf\u00f8je sig. Imidlertid er Ulf og Lilli, der er barndomsvenner, blevet forelsket i hinanden, og da han rejser tilbage til K\u00f8benhavn til sine studier, begynder der en brevveksling mellem de to unge med Rasmus som postillon\u2019 d’amour og under sine mange sm\u00e5 hemmelige bes\u00f8g efter post hos Rasmus, l\u00e6rer Lilli at s\u00e6tte stor pris p\u00e5 ham som et ejegodt menneske, hvis eneste \u00f8nske er s\u00f8nnens uddannelse og fremtid. Hun opdager samtidig, at Rasmus ejer en psykologisk sans og at det er mere ved hj\u00e6lp af den, end de salver han bruger. Tiden iler og sommeren holder sit indtog og Ulf vender hjem som pr\u00e6kandidat. Rasmus’ faderstolthed kender ingen gr\u00e6nser, da han efter at have hentet Ulf ved toget, vandrer gennem landsbyen med ham ved sin side. Begivenheden skal fejres og ved festmiddagen, hvor ogs\u00e5 Lilli er inviteret, holder Rasmus en bev\u00e6get tale for Ulf, hvor han fort\u00e6ller, hvor sv\u00e6rt det har v\u00e6ret for ham, hvor magen afsavn han har p\u00e5lagt sig selv for at Ulf kunne n\u00e5 denne dag. Talen afbrydes ved at Haller, der udtrykker sin forbavselse ved at finde sin datter tilstede. Han retter en frygtelig anklage mod Rasmus: En lille pige, som Rasmus har behandlet, er d\u00f8d af bughindebet\u00e6ndelse. Ulf forf\u00e6rdes over faderens metier og efter en h\u00e5rd ordudveksling skilles fader og s\u00f8n som uvenner. Der rejses tiltale mod Rasmus Thomsen, men ved Hallers mellemkomst frafaldes sigtelsen. Rasmus lever h\u00e5rd og bitter i afsondrethed fra alle mennesker og afviser alle sine tidligere patienter. Ulf og Lilli er blevet gift og er flyttet ind i Hallers l\u00e6gebolig. De har f\u00e5et en lille pige og deres lykke syntes at v\u00e6re fuldkommen, men sk\u00e6bnen er dem ublid. Den lille pige bliver syg og efter f\u00e5 dage d\u00f8r hun. Lilli er utr\u00f8stelig og Ulf st\u00e5r hj\u00e6lpel\u00f8se overfor et tiltagende sl\u00f8vsind hos hende. En dag beder hun om at f\u00e5 lov til at tale med Rasmus, for ikke at lade noget v\u00e6re upr\u00f8vet. S\u00e5 g\u00e5r Haller den tunge gang til Rasmus Thomsen, som i sin bitterhed afviser ham. Efter Haller er g\u00e5et, k\u00e6mper Rasmus en h\u00e5rd kamp med sig selv, men til sidst sejrer det bedste i ham og han vandrer i efter\u00e5rsstormens slud til Lilli\u2019s sygeleje. Og det forunderlige sker. Han f\u00e5r Lilli til at sove, sove den s\u00f8vn, som b\u00e6rer helbredelsen i sig selv. Ulf er lykkelig og fader og s\u00f8n genforenes, og Haller siger: “F\u00f8r kaldte jeg dem kvaksalveren, men nu ved jeg at de med rette b\u00e6rer navnet Den kloge mand”.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n