P\u00e5 en noget utraditionel m\u00e5de afleverer Karl Johan Holst (Knud Hallest) sit frieri til sin udk\u00e5rne, den unge smukke direkt\u00f8rdatter Mona Eilertsen (Marguerite Viby). Side om side k\u00f8rer de ind af Strandvejen og sp\u00e6rrer for al trafik. F\u00f8rst da Mona giver efter og siger ja, giver Karl Johan plads for en bagved k\u00f8rende bil, der viser sig at v\u00e6re f\u00e6rdselspolitiet, ivrigt optaget af at notere deres nummer. Senere er Mona p\u00e5 vej til ridetimer p\u00e5 husarkasernen. Her tager hendes f\u00e6tter Anton (Elith Foss) ogs\u00e5 ridetimer. Han kender hendes k\u00e6rlighed til heste, s\u00e5 han h\u00e5ber, p\u00e5 den m\u00e5de at kunne g\u00f8re indtryk p\u00e5 hende. Desv\u00e6rre for ham kan han og hesten ikke blive enige og det er ikke til hans fordel. Da Mona skal stige til hest, kommer l\u00f8jtnant Storm (Eigil Reimers) hende til hj\u00e6lp. Han vil gerne m\u00f8de hende senere, men hun affejer ham. P\u00e5 Direkt\u00f8r Eilertsens store ejendom \u201dPhilipsdal\u201d holdes der bryllup for Mona og Karl Johan. Der er ganske vist et sk\u00e5r i deres lykke: Karl Johan skal ind og v\u00e6re soldat i fire uger, for at genopfriske, hvad han har l\u00e6rt i sin rekruttid. Men det har de ingen tanke for lige nu. De er nygifte, lykkelige og kan drage til deres nye hjem. For f\u00e6tter Anton er Monas bryllup et h\u00e5rdt slag. S\u00e5 h\u00e5rdt at han ikke deltager i festlighederne. Han lister sig ind i de unges fremtidige hjem for at aflevere sin gave – 12 Hummergafler. Trist g\u00e5r han rundt i huset. Det var her ham og Mona skulle have boet. Da han ser sovev\u00e6relset, bryder han sammen. Hurtigt l\u00e6gger han sin gave under hovedpuden og forsvinder ind p\u00e5 kasernen, hvor han ogs\u00e5 akl v\u00e6re soldat. Bryllupsfesten er slut og i en regn af risengryn de og mange lyk\u00f8nskninger, drager det unge par afsted til deres bryllupsnat. De \u00e5nder lettet op. Endelig alene. Bedst som de tror, at de skal indlede den hellige forening, banker det p\u00e5 d\u00f8ren. Stuepigen Stine (Ingeborg Pehrson) meddeler, at der st\u00e5r en husar i hallen. Han skal have Karl Johan med sig. Det viser sig, at Karl Johan har set forkert p\u00e5 indkaldelsesordren. Det er ikke i morgen, men i dag – p\u00e5 deres bryllupsdag – han skal m\u00f8de. Han lover den fortvivlede Mona, at han kommer igen om en time, n\u00e5r han f\u00e5r forklaret dem p\u00e5 kasernen, hvilken dag det er for ham. Stine tr\u00f8ster Mona efter bedste evne, men g\u00f8r kun ondt v\u00e6rre, da hun fort\u00e6ller, hvad der kan ske, hvis Karl Johan svigter sit f\u00e6dreland for at holde sit l\u00f8fte til Mona. Han kan blive stillet for en krigsret og blive skudt. Mona k\u00f8rer til kasernen for at sige til sin elskede mand, at han bare skal blive der, og ikke t\u00e6nke p\u00e5 hende. P\u00e5 vej til kasernen krydser en bil hende. I den sidder Karl Johan, der er p\u00e5 vej hjem. Han har med stort besv\u00e6r overtalt overofficiant H\u00f8gfeldt (Carl Fischer) til at hj\u00e6lpe sig. Monas entre p\u00e5 bel\u00e6gningsstuen skaber stor forvirring. H\u00f8gfeldt forklarer hende sammenh\u00e6ngen og lige f\u00f8r hun skal til at fordufte, bliver der afteninspektion. Hvad nu? Der mangler en mand. Resolut smutter Mona op i k\u00f8jen og med dynen op til n\u00e6sen klarer hun den. Men v\u00e6rre bliver det, da der bl\u00e6ses retr\u00e6te og ingen m\u00e5 forlade kaserne uden nattegn. S\u00e5 Mona m\u00e5 tilbringe sin bryllupsnat p\u00e5 kasernen. Karl Johan derimod traver hvilel\u00f8st rundt hjemme dybt fortvivlet og med bange anelser. Da svigerfor\u00e6ldrene ankommer n\u00e6ste dag for at tage afsked med ham, inden han skal m\u00f8de som soldat, har han store vanskeligheder med at overbevise dem om, at Mona er i badev\u00e6relset. Mona tvinges til at stille til morgenappel for at intet skal blive opdaget. Storm genkender hende. Han giver efter for Monas b\u00f8nner om intet at r\u00f8be. Mona bliver afgivet som oppasser for Ritmester Brummer (Rasmus Christiansen) og f\u00e5r ordre p\u00e5 at f\u00f8lge ham, hvor han g\u00e5r og st\u00e5r. Delingen skal p\u00e5 felttjeneste. Mona ser sit snit til at ringe til Karl Johan og fort\u00e6lle ham sine m\u00e6rkelige h\u00e6ndelser. Da delingen med Brummer, Storm og Mona i spidsen rider ud af kaserneg\u00e5rden, skimtes Karl Johan, der fortvivlet p\u00f8nser p\u00e5, hvordan han kan komme til at skifte plads med sin kone der sidder der h\u00f8jt til hest, som Husar. Mona klarer situationen rimeligt, men s\u00e5 indkvarteres de p\u00e5 \u201dPhilipsdal\u201d. Hvad vil der ske, hvis hun bliver genkendt? Hvad vil hendes for\u00e6ldre sige til, at hun ankommer som Husar, n\u00e5r hun den foreg\u00e5ende dag forlod hjemmet som lykkelig brud? Til alt held er de ikke hjemme og tjenestefolkene beroliger hun med, at det bare er en lille sp\u00f8g. Det hele udvikler sig, da Karl Johan ankommer til \u201dPhilipsdal\u201d og han gennem n\u00f8glehullet ser sin kone i festlig lag med en flok officerer. Hun synger en munter soldatervise for dem og da Storm utilsl\u00f8ret l\u00e6gger an p\u00e5 hende, kan han n\u00e6sten ikke styre sin jalousi og vrede. Karl Johan forklarer Storm, at han hellere m\u00e5 holde sig lidt p\u00e5 afstand og i \u00f8vrigt holde tand for tunge om historien. For hvad vil Ritmesteren sige til, at Storm hele tiden havde vidst, at husaren var en pige. Men inden det lykkedes at skifte, ankommer Monas for\u00e6ldre og deres forbl\u00f8ffelse er stor, da de ser datteren, men alt ordner sig. Ritmesteren giver sin nye oppasser Karl Johan orlov til n\u00e6ste dag.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n