Udenfor den ber\u00f8mte operette-primadonna Elsa Bruuns (Bodil Ipsen) villa, m\u00f8der vi, en v\u00e5d, kold og t\u00e5get efter\u00e5rsaften, en fattig og lurvet ung mand (John Price). Under armen b\u00e6rer han en pakke, som han passer godt p\u00e5. Han \u00f8jne s\u00f8ger de oplyste vinduer og han g\u00e5r ind. Han vil tale med fru Bruun, men hun har ikke tid til at tage imod ham. Hun er ved at l\u00e6gge sidste h\u00e5nd p\u00e5 en rolle, og vil ikke forstyrres. Han ops\u00f8ger hende igen. Denne gang uden for teatret, hvor hun optr\u00e6der. Han beder hende indtr\u00e6ngende l\u00e6se et manuskript, han har skrevet til hende. Fru Bruun kaster et hurtigt blik p\u00e5 det. Da hun vil aflevere det til ham igen, er han forsvundet. I portnerlogen tr\u00e6ffer fru Bruun teatrets brandmester (Carl Alstrup). Hun kalder ham “sin d\u00e5rlige samvittighed”, da han tit bebrejder hende, at hun spiller p\u00e5 tempelteatret. Hendes velsignede talent misbruges til g\u00f8gl og pjat i stedet for at blive anvendt i kunstnerisk v\u00e6rdifulde opgaver. P\u00e5 teatret er der endnu en time til, at aftenens premiere p\u00e5 “R\u00e6k mig din r\u00f8de mund” skal l\u00f8be af stabelen. P\u00e5 scenen hersker der travlhed. Scenefolk farer frem og tilbage. Lys t\u00e6ndes og dekorationer bringes p\u00e5 plads. Brandmesteren g\u00e5r scenevant rundt i myldret. Forvirringen g\u00f8r intet indtryk p\u00e5 ham. Teatrets direkt\u00f8r (Aage Schmidt) ankommer, knejsende af v\u00e6rdighed. Hans personale bukker \u00e6rb\u00f8digt. V\u00e6rdigheden g\u00e5r af ham, da han erfarer, at fru Bruun endnu ikke er m\u00f8dt. Men hun er m\u00f8dt, blot s\u00e5 tidligt, at ingen har set det. Kun brandmesteren. Direkt\u00f8ren bliver ude af sig selv af raseri og fr\u00f8ken Sheridan (Helen von M\u00fcnchhofen) \u00f8jner en chance for at overtage fru Bruuns rolle, da hun nu er udeblevet. Men fru Bruun sidder i sin garderobe, fordybet i den unge digters manuskript. Man kan se, at l\u00e6sningen betager hende. Dagen for premieren oprinder og nerverne h\u00e6nger uden p\u00e5 t\u00f8jet. Instrukt\u00f8ren (Victor Montell) og stykket forfatter (Sam Besekow) diskuterer nogle replikker, som er str\u00f8get af manuskriptet af hensyn til fru Bruun. Der er n\u00e6vnt noget om et barn i manuskriptet, og det er en uskreven lov, at der ikke m\u00e5 tales om b\u00f8rn i fru Bruuns n\u00e6rhed. Hun forlod, for \u00e5r tilbage, mand og barn for at hellige sig sin kunst. Barnet d\u00f8de en m\u00e5ned senere. Stykket kan begynde. Kun lysmanden Peter Clark (Carlo Wieth) mangler. Han er blevet kaldt p\u00e5 hospitalet til sit syge barn. Barnet kalder i febervildelse p\u00e5 sin mor. L\u00e6gen sp\u00f8rger Peter om ikke barnet mor kan komme, men f\u00e5r det svar, at moderen er d\u00f8d. L\u00e6gen mener, at det kan hj\u00e6lpe barnet, hvis en anden kvinde kunne tr\u00e6de i moderens sted og Peter Clark kommer i tanke om fru Bruun og beder hende tage med ud p\u00e5 hospitalet. Han siger, at barnet vil blive beroliget ved at tro, at hendes mor er hos hende. Det vil kunne redde hendes liv. Fru Bruun spiller aftenens rolle. Peter Clarks b\u00f8n har r\u00f8rt hende. Det pr\u00e6ger hendes spil. Hendes smil – det ber\u00f8mte gyldne smil har ikke den samme kraft som tidligere p\u00e5 aftenen. Stemningen i salen er mat. Der gabes p\u00e5 tilskuerpladserne. I pausen tager fru Bruun afsted til hospitalet for at sidde ved barnets sengekant. Hun tr\u00f8ster det, fort\u00e6ller eventyr, og synger. Barnet falder i en rolig og sund s\u00f8vn og et lykkeligt smil lyser over hendes ansigt. Hun skynder sig tilbage til teateret, hvor hun nu spiller vidunderligt som aldrig f\u00f8r. Teaterdirekt\u00f8ren gnider sig i h\u00e6nderne. Det betyder mange udsolgte huse. Fru Bruun finder ud af, at hende liv har v\u00e6ret tomt. Hun har jaget succes i stedet for \u00e6gthed. Hendes kolleger bliver forbavsede over hendes beslutning og siger, at hendes gyldne smil vil bringe hende tilbage i rampelyset. Det gyldne smil vil atter sejre. Fru Bruun styrter ned i sin garderobe og smadrer et spejl mod sit ansigt. Hendes gyldne smil er for altid borte, men hendes sj\u00e6l er frelst.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n