Julefrokosten er et festritual, der raser over det ganske land hvert \u00e5r. Den er en sikkerhedsventil, et rensende bad, der giver kr\u00e6fter og livslyst langt ind i det nye \u00e5r. “Mennesker m\u00f8des” – og maskerne falder omkring de bugnende borde, hvor direkt\u00f8r og arbejder drikker dus. N\u00e6rdemokrati fungerer – og grundf\u00e6stede \u00e6gteskaber vakler! De f\u00e6rreste julefrokoster n\u00e5r dog op p\u00e5 samme h\u00f8jder som den, personalet p\u00e5 Simonsens Bijouteri Fabrik drikker sig op i.<\/p>\n\n\n\n
Med en r\u00e6kke af dansk films popul\u00e6reste kr\u00e6fter f\u00e5r den hele armen. “Pruhestene sp\u00e6ndes for”, eroterne flagrer, evige venskaber sluttes samtidig med, at undertrykte irritationer bringes til overfladen. Utrolige m\u00e6ngder spiritus skylles ned, og \u00e5rhundredets branderter pr\u00e6senteres. Det er en julefilm, der er s\u00e5 anderledes, at man kan grine af den hele \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n