Man kan roligt sige, at seksualoplysningen har skiftet karakter. Naturligvis er det rigtigt, som overl\u00e6ge Preben Hertoft siger i denne film, at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor mange der ser den for at blive klogere og hvor mange, der drages af det sp\u00e6ndende ved at se mennesker udfolde sig i k\u00f8nsakten. Alligevel kan filmen ikke undg\u00e5 at virke oplysende, og dens fortjeneste er, at den p\u00e5 nye omr\u00e5der g\u00e5r til angreb mod vore fordomme. Selv om vi f.eks. i dag har et meget mere liberalt syn p\u00e5 homoseksuelle end tidligere er der dog mange mennesker, der f\u00f8ler sig ubehageligt ber\u00f8rt af seksuel aktivitet mellem to personer af samme k\u00f8n.
P\u00e5 samme m\u00e5de vil man n\u00f8digt se i \u00f8jnene at ogs\u00e5 handicappede har seksuelle behov og at lysten heller ikke beh\u00f8ver at slukkes hos \u00e6ldre. Mange mennesker vil for f\u00f8rste gang gennem denne film se ind i milj\u00f8er, de ikke f\u00f8r har kendt, og f\u00e5r deres fordomme stillet p\u00e5 en ny pr\u00f8ve. Derved \u00e6ndres de nok ikke, men det er alligevel et skridt p\u00e5 vejen til at acceptere, hvad der er fremmed for en. Det vigtigste er, at de, der er anderledes, finder nogen lykke. Det kan ikke genere andre. M\u00e5ske kan det, at vi ser, hvad der foreg\u00e5r ganske usminket, f\u00e5 os til at erkende at det hele ikke er s\u00e5 anderledes, bortset fra k\u00f8nsobjektet.
Filmen giver nyttig instruktion i seksuel hygieine og behandlingen af k\u00f8nssygdomme. Det sker uden den forlorne h\u00f8jtidelighed, der ellers ofte er om den slags oplysning. Den f\u00f8rer os ind i narkomilj\u00f8er, uhyre sagligt, men ogs\u00e5 uhyre deprimerende for mere tilpassede individer. Glimtene fra pornoindustrien, hvor de agerende opfordres til at se lidt lykkelige ud, mens de g\u00f8r det, der skulle v\u00e6re lykken, har et st\u00e6nk af humor og live-showet, som vi ogs\u00e5 stifter bekendtskab med, afsl\u00f8rer sig som et temmeligt monotont job for akt\u00f8rerne. Vi f\u00e5r ved denne konstatering styrket vor moral samtidig med at vi nyder umoralen.
Inge og Sten Hegeler s\u00f8rger sammen med en r\u00e6kke sagkyndige for kommentarerne og det kan kun bidrage til, at mennesker bliver mindre bange for det, der er i dem selv, hvilket er godt. Denne film er uhyre kontant anskuelsesundervisning. For tilskueren drejer det sig s\u00e5 om, hvorvidt han eller hun i tilgift hertil kan finde poesiens bl\u00e5 blomst. Al respekt for teknikken,men indirekte l\u00e6rer vi ogs\u00e5 af denne film, at det hele er temmelig trist, hvis drivkraften i tiltr\u00e6kningen mellem to mennesker ikke er f\u00f8lelser og k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n