HAN (Jaques Mauclair) og HUN (Ghita N\u00f8rby) sidder p\u00e5 deres 18 \u00e5rs bryllupsdag og mindes de mange sk\u00f8nne \u00e5r, de har levet sammen. De har 2 b\u00f8rn \u2013 en s\u00f8n p\u00e5 17 og en datter p\u00e5 16 \u00e5r som de er tilfredse med, selv om de kan overraskes over deres trang til selvst\u00e6ndighed. Men denne aften sidder de ved det festligt d\u00e6kkede middagsbord og dr\u00f8mmer\u2026. HAN er selv hovedpersonen i sin dr\u00f8m, som handler om krigeren Diderik (Svend Johansen) og den foreg\u00e5r i \u00e5r 1200. Diderik har ikke megen forstand p\u00e5 kvinder. Han er gift med 18-\u00e5rige Gundelil (Tine Bjerregaard). Hun er datter af hans fattige nabo. Diderik tror, at han, med trusler og andre grovheder, kan holde hende fra den 20-\u00e5rige Kjartan (Ole Guldbrandsen). Gundelil forlader ham og flygter sammen med sin elsker. Diderik f\u00f8lger efter og indhenter dem. Med sig har han to karle (Andre Sallyman og Berd J\u00f6nsson) og en tjener (Helmer Johansen). Det ender med et voldsomt overfald, hvor den tro tjener dog fors\u00f8ger at l\u00e6gge sig imellem. Denne lille dr\u00f8m ender ikke helt, som HAN har forestillet sig, at den vil g\u00f8re. Vi er nu tilbage hos HAM og HENDE i den hyggelige dagligstue. Han har fundet ud af, at vold ikke er nogen l\u00f8sning. HUN er 40 \u00e5r, har altid v\u00e6ret sin mand tro. Hun antyder forsigtigt, at hvis en kvinde skal v\u00e6re sin mand utro, skal hun have en god grund til det. Lad os se hvad hun dr\u00f8mmer: (Her er ogs\u00e5 HUN selv hovedpersonen) Vi er i 1910. Den kokette Elisa er gift med den kejtede og blide hanrej (Jacques Mauclair), som fors\u00f8ger alt for at holde p\u00e5 konen, men det lykkes ikke rigtigt for ham. Hun inviterer alt og alle i \u00e6gtesengen: Sin faste elsker (Ejner Hans Jensen), tyvene der stj\u00e6ler s\u00f8lvt\u00f8jet (Paul H\u00fcttel og Eddie Karnil), kulmanden (Jesper Langberg), blikkenslageren (Dirch Passer), brandmajoren (Morten Grunwald) og politimesteren (Svend Erik Jensen). Alle disse herrer flintrer rundt mellem hinanden og gemmer sig under sengen og i skabet. De kommer til at tage det forkerte t\u00f8j p\u00e5, og hele farcen ender med en lagkage, der ikke ender, hvor man m\u00e5ske venter det. Vi er tilbage hos HAM og HENDE, som i en stille sj\u00e6ler betror hinanden, at de ind imellem dr\u00f8mmer om at v\u00e6re en anden, end den de er. Hun, der er blond, har en dr\u00f8m om at v\u00e6re den m\u00f8rkh\u00e5rede Femme Fatale, som franskm\u00e6ndene g\u00f8r stormkur til. HAN er gerne med p\u00e5 den sp\u00f8g. Han har ogs\u00e5 dr\u00f8mt om at v\u00e6re den forf\u00f8rende og charmerende franskmand. Da han, frem af sin lomme, tr\u00e6kker en smuk Kam\u00e9-halsk\u00e6de \u2013 en gave p\u00e5 bryllupsdagen \u2013 udbryder hun: \u201dGud ved, hvor meget Amour den har oplevet?\u201d. Vi er nu p\u00e5 vej ind i den tredje og sidste dr\u00f8m: Vi m\u00f8der den 20-\u00e5rige smukke unge mand Philippe (Philippe Etesse) som, akkompagneret af den smukke m\u00f8rke Constance (Nadine Alari), synger en smuk sang. Constance elsker sin mand Adolphe (Bernard No\u00ebl) og har ikke for vane at v\u00e6re ham utro. Vi befinder os i en smuk salon, hvor familie og venner sidder og lytter. Adolphe sidder selvsikkert og smiler. Senere lykkes det Philippe at m\u00f8de Constance i parken, hvor han sidder for hendes f\u00f8dder og l\u00e6ser digte for hende. Constances hjerter banker voldsomt. Adolphe tager p\u00e5 forretningsrejse, og fristelsen er for stor: Hun aftaler et nyt m\u00f8de med Philippe og de ender i \u00e6gtesengen. I kareten f\u00e5r Adolphe en fornemmelse af, at han b\u00f8r tage hjem igen. Han n\u00e5r hjem tids nok til at overv\u00e6re, at Constance underviser Philippe i elskovens kunst. De tre sm\u00e5 historier slutter i sovev\u00e6relset. HAN sover alt for tidligt og HUN slukker sit lys med et vemodigt smil.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n