Stine (Sisse Reingaard) er et poetisk-egocentrisk v\u00e6sen med en difus tankeverden, og en \u00f8jeblikkelig og yderst kontant adf\u00e6rd. Hun elsker Jens (Ole Busck) og styrter byen rundt for at finde ham efter skoletid. Jens elsker ogs\u00e5 Stine, men han kan ikke se, at han af den grund skal st\u00e5 til Stines disposition d\u00f8gnet rundt, desuden er han en begavet fyr, der mener at han skal passe sin skole. En dag hvor Stine har st\u00e5et og ventet p\u00e5 Jens p\u00e5 \u00d8sterport station, bliver hun gal, fordi han i stedet for at komme er taget til byen med en skolekammerat for at k\u00f8be en grammofonplade. Stine g\u00e5r hjem, og venter ved telefonen. Da Jens endelig kommer, sk\u00e6lder Stine ham huden fuld og p\u00e5st\u00e5r, at han er ligeglad med hende. Men pladen han har v\u00e6ret i byen for at k\u00f8be, viser sig at v\u00e6re til hende, og dermed opl\u00f8ses deres sk\u00e6nderi i fryd og gammen. N\u00e6ste dag har Jens lovet at komme om aftenen, fordi Stines far (Henning Moritzen) og mor (Birgitte Price) skal bes\u00f8ge nogle bekendte, men hen under aften ringer han og siger, at han er forhindret eller i alle tilf\u00e6lde ikke kan komme forel\u00f8big. Stine bliver ked af det, men Jens kommer alligevel og alt bliver godt igen, s\u00e5 Jens og Stine hygger sig i sengen. Da Stine vil kl\u00e6de sig p\u00e5, finder hun i skabet en kjole. \u2019Kan du huske denne her\u2019 sp\u00f8rger hun. Ja det var dengang du ville forloves svarer Jens og sp\u00f8\u2019r hende derp\u00e5, hvad hendes for\u00e6ldre syntes om Michael (Troels M\u00f8ller Pedersen). Og s\u00e5 fort\u00e6ller Stine Jens om, hvorfor hun dengang i trods forlovede sig med den noget \u00e6ldre Michael, blot fordi Jens ikke ville. Jens syntes ikke at hendes fort\u00e6llimg er s\u00e6rlig \u2019morsom\u2019 og han beskylder hende for at v\u00e6re overfladisk og tankel\u00f8s. Aftenen ender med et forrygende sk\u00e6nderi, der forts\u00e6tter ned p\u00e5 gaden og videre til Vesterport station, hvor Stine gr\u00e6dende st\u00e5r alene tilbage. I de efterf\u00f8lgende dage ser Jens og Stine ikke hinanden. Stine \u2019sover\u2019 i timerne og pj\u00e6kker ind imellem. En dag m\u00f8der hun en arkitektstuderende S\u00f8ren (?) som hun tager med hjem, men samme eftermiddag dukker Jens op og er ked af det skete. Stine f\u00e5r S\u00f8ren lempet ud, og g\u00e5r ind i stuen til moderen og Jens, som i mellemtiden er kommet langt ind i diskussion om arveanl\u00e6g. Stine bliver rasende over at Jens tilsyneladende kun er kommet for at tale med moderen og forlader tudende lejligheden. Jens finder hende noget senere nede ved s\u00f8erne, hvor Stine overtaler ham, til at de skal g\u00e5 hjem p\u00e5 loftet og elske. Da de er f\u00e6rdig med at elske skal Jens g\u00e5 med det samme, for han har lovet at v\u00e6re hjemme. Stine siger at han er stangborgerlig, og han svarer med at sige at han elsker hende og g\u00e5r. Derefter beslutter Stine at stikke af fra dem alle sammen. Hun pakker sin taske og tager til Fyn, hvor familiens sommerhus ligger. Da hun er kommet derover, pr\u00f8ver hun forg\u00e6ves flere gange at f\u00e5 hold p\u00e5 sine tanker og skrive til Jens, men opgiver det tilsidst. En morgen kommer mormoderen (Else-Marie Hansen) til huset, fordi for\u00e6ldrene har ringet til hende. Hun snakker med Stine, og f\u00e5r hende til at rejse hjem igen. Da Stine er kommet hjem, foresl\u00e5r Jens, at de m\u00e5ske skulle pr\u00f8ve at flytte sammen. Stine er henrykt. De finder sig et v\u00e6relse i Tordenskjoldsgade og om aftenen ved middagsbordet fort\u00e6ller de det til Stines for\u00e6ldre. Moderen bliver hysterisk over det, men faderen mener ikke, det kan v\u00e6re s\u00e5 forf\u00e6rdeligt. Herregud det er da ikke nogen forbrydelse siger han. Det ender med, at moderen accepterer, og Jens og Stine flytter ind i Tordenskjoldsgade. Det varer imidlertid ikke ret l\u00e6nge, f\u00f8r der opst\u00e5r problemer i \u2019 det lille hjem\u2019. Jens er g\u00e5et i byen med kammeraten Phillip (?) en aften hvor Stine havde forberedt en s\u00e6rlig hyggelig middag. Det ender med at Stine g\u00e5r sin vej og havner i en beverding i Nyhavn, hvor hun fatter en s\u00e6rlig interesse for den unge tjener Leif (?). Da han er f\u00e6rdig med sit arbejde, f\u00f8lges hun med ham hjem. Kl. 5 om morgenen kommer hun tilbage til Tordenskjoldsgade , hvor Jens rasende af ut\u00e5lmodighed sk\u00e6lder hende ud og be\u2019r hende om at forsvinde snarest muligt. N\u00e6ste dag m\u00f8der Stine en bekendt Maler Anders (Benny Hansen). Hun fort\u00e6ller ham om hvilken suppedas hun er havnet i, og han tilbyder hende logi i sit atelier indtil hun har fundet ud af, hvad hun vil g\u00f8re. En dag ser Stine Jens vente nede ved skoleporten, hun styrter ned og flyver ham om halsen, men han siger at han blot er kommet for at be\u2019 hende om at hente alt sit t\u00f8j, og hvad hun ellers har. Dette medf\u00f8rer at Stine p\u00e5 det n\u00e6rmeste rasere det lille hjem i Tordenskjoldsgade. Samme nat buldre det p\u00e5 d\u00f8ren hos maler Anders og Stine. Det er Jens der dukker op, og sp\u00f8\u2019r Stine, hvad pokker meningen er. Jamen du sagde, at jeg skulle hente mine ting, Det ved du jo godt jeg ikke mente noget med svarer Jens. S\u00e5 i de tidlige morgentimer cykler Stine og Jens hjem til \u2019deres lille hjem\u2019 for sammen at pr\u00f8ve at finde lykken.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n