Det er snart mange \u00e5r siden, at en ung mand Morten (Willy Rathnov) stod overfor sine b\u00f8dler \u2019 Menneske, s\u00e5 svar dog\u2019 r\u00e5bte en af dem, en dansk overl\u00f8ber, Hippomanden, (Preben Lerdorff Rye) \u2019er du ikke klar over, at det kan komme til at koste dig livet\u2019. Men den unge mand tav, og hans tanker gik tilbage i tiden. Han t\u00e6nkte p\u00e5 det sidste halve \u00e5rs begivenheder, der havde f\u00f8rt ham frem til dette. Filmens to hovedpersoner er den unge pige Lis (Ghita N\u00f8rby) som er f\u00f8dt og opvokset i Slagelse, hun er nu kommet til K\u00f8benhavn for at arbejde inden hun skal begynde p\u00e5 seminarium, hun har l\u00e5nt sin tantes lejlighed i Istedgade. Istedgade overgiver sig aldrig var et st\u00e5ende slogan i de fem forbandede \u00e5r, her udspilles ogs\u00e5 st\u00f8rstedelen af filmen sig. Han er s\u00f8mand, og var kommet sejlende til K\u00f8benhavn midt under generalstrejken i sommeren 1944. Begivenhederne her havde f\u00e5et ham til at bestemme sig til at g\u00e5 ind i det illegale arbejde. I Istedgade m\u00f8des Lis og Morten og der opst\u00e5r hurtigt sympati mellem de to unge. Der er v\u00e6ldig turbulens mellem beboerne her, de bygger barrikader tv\u00e6rs over gaden, her kan alt bruges lige fra gamle m\u00f8bler til v\u00e6ltede biler, et advarselsr\u00e5b \u2019 Tyskerne kommer\u2019 f\u00e5r folk til at s\u00f8ge ly, men tyskernes vilde skyderi rammer en af m\u00e6ndene, Andersen (Asbj\u00f8rn Andersen). Morten har tidligere v\u00e6ret med til at sejle de forfulgte j\u00f8der til Sverige, men det han oplever nu forst\u00e6rker kun hans trang til, at v\u00e6re med i kampen mod bes\u00e6ttelsesmagten. Han ops\u00f8ger den transportleder (Holger Juul Hansen) der stod for J\u00f8dernes transport til Sverige, og gennem ham bliver han efter at have afm\u00f8nstret optaget som medlem af en gruppe. Han var med til b\u00e5de det ene og det andet, men mest v\u00e5bennedkastning, modtagelser, v\u00e5benflytninger og sabotage. Under en fangebefrielse i begyndelse af denne tid vendte han for f\u00f8rste gang i sit liv et skydev\u00e5ben mod et andet menneske. Han dr\u00e6bte sin fjende, og slipper med n\u00f8d og n\u00e6ppe v\u00e6k, senere samme dag g\u00e5r det op for ham, hvad han havde gjort, og han f\u00f8lte sig ubehageligt tilmode. Han ops\u00f8ger Lis for at gemme sig indtil han kan f\u00e5 kontakt til gruppen, og kan komme videre. Kun hos hende kunne han f\u00f8le tryghed og slappe af. Presset er dog s\u00e5 stort, at han tilsidst bryder sammen i gr\u00e5d, og Lis tr\u00f8ster ham p\u00e5 den bedste m\u00e5de en kvinde kan tr\u00f8ste en mand. K\u00e6rligheden mellem de to har vokset sig stor og st\u00e6rk, men udenfor lurer krigen og skiller dem tilsidst. Deres dr\u00f8mme om \u2019N\u00e5r krigen engang er forbi\u2019 og ikke v\u00e6re bange for lyden af en d\u00f8r der lukkes op, syntes at v\u00e6re uendelig langt borte. Men man m\u00e5 v\u00e6re st\u00e6rk i troen, troen p\u00e5 en bedre verden efter dette mareridt. En dag de var p\u00e5 bes\u00f8g hos Mortens for\u00e6ldre (Emil Hass Christensen og Karen Marie L\u00f8wert) der har et lille gartneri, f\u00e5r Morten sin faders velsignelse for hvad han har gjort. Lis bliver ops\u00f8gt af sin far (Einar Juhl) han bliver fort\u00f8rnet over, at hun ikke vil rejse med ham hjem, han kalder Morten for en ansvarsl\u00f8s t\u00f8lper, men k\u00e6rligheden til Morten er st\u00f8rre end respekten for faderen, s\u00e5 det kommer til et brud mellem Lis og faderen. Under en fabrikssabotage, hvor det kommer til en drabelig ildkamp mellem sabot\u00f8rer og tyskerne med mange d\u00f8de p\u00e5 begge sider bliver han fanget sammen med resten af gruppen, f\u00e6ngsles, tortureret og d\u00f8mt til d\u00f8den. Sammen med fire kammerater blev han henrettet i Ryvangen. Men f\u00f8r han d\u00f8de, vidste han at kampen og hans offer ikke havde v\u00e6ret forg\u00e6ves. Det skrev han i sit sidste brev til hende. Alle der deltog i det illegale arbejde var kommet ind i modstandsbev\u00e6gelsen p\u00e5 en ganske tilf\u00e6ldig m\u00e5de, men de m\u00e5tte alle f\u00f8r eller senere stille sig selv det sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2019Er du klar over, at det kan komme til at koste dig dit liv\u2019?. De svarede alle ja, og fortsatte deres virke. De mange der k\u00e6mpede for en sag, led og d\u00f8de m\u00e5 vi ikke glemme, ikke glemme deres angst, ikke glemme deres mod, ikke glemme deres h\u00e5b om en bedre verden.<\/p>\n\n\nBio Program\n