Efter en ulykkelig k\u00e6rlighedsaff\u00e6re til en gift mand, drager Kirsten Skovgaard (Hanne Borchsenius) til Amerika, for at fors\u00f8ge at komme over sit hjertekval. Ret hurtigt m\u00f8der hun Eddie (Dane Clark), der med sin vitalitet og selvsikkerhed l\u00f8ber hende totalt over ende. Kort tid efter er de gift. Efter 10 \u00e5rs ophold i USA er hun for f\u00f8rste gang hjemme p\u00e5 bes\u00f8g i barndomshjemmet, sammen med sin mand og deres s\u00f8n Eric (Paul Bastek). Den v\u00e6sentligste \u00e5rsag til deres bes\u00f8g er, at bede faderen om hj\u00e6lp. Eddies selvsikkerhed var i virkeligheden kun en facade. Han har sj\u00e6ldent kunnet beholde et job ret lang tid af gangen. Kirstens far, hr. Skovgaard (Gunnar Lauring), har altid sat en \u00e6re i at passe sit arbejde. Han var selv startet som 14 \u00e5rig p\u00e5 bar bund og havde, ved flid og p\u00e5passelighed, oparbejdet en stor blomstrende m\u00f8belfabrik. Han har dog betalt en h\u00f8j pris for sin succes: Kirsten stak af, hans kone d\u00f8de og s\u00f8nnen Jens (Morten Grunwald) stak til s\u00f8s som ganske ung. Han lever nu n\u00e6rmest et bohemeliv i det indre K\u00f8benhavn, og kan absolut ikke enes med sin far. Den f\u00f8rste frokost hjemme er ret pinlig, Faderen gennemskuer hurtigt, hvad det er for en uheldig fyr, datteren har giftet sig med. Kirsten opdager langsomt, at hun og faderen ikke har noget til f\u00e6lles mere og Eric irriterer faderen med sine mange sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det sidste h\u00e5b brister og Kirsten indser, at det er umuligt at holde sammen p\u00e5 familien, da faderen n\u00e6gter at hj\u00e6lpe dem. Kirsten vil fors\u00f8ge at begynde forfra alene, for, sammen med s\u00f8nnen Eric, at f\u00e5 en chance her i livet. Men mellem mor og s\u00f8n eksisterer heller ingen forst\u00e5else eller fortrolighed. Kirsten f\u00e5r et job hos Poul Nansen (Preben Neergaard). Den mand, for hvis skyld hun i sin tid flygtede til Amerika for at glemme. Hun flytter oven i k\u00f8bet ind i hans lejlighed, som alligevel st\u00e5r tom om sommeren, mens Poul er i sit Sommerhus og hans kone er p\u00e5 undervandsfiskeri i Middelhavet. De genoptager deres gamle forhold, men heller ikke her finder Kirsten nogen varme og lykke. Deres gl\u00e6de for hinanden fra f\u00f8r er v\u00e6k. Eric har Kirsten v\u00e6ret n\u00f8dt til at anbringe hos sin far, mens hun arbejdede, og det var hr. Skovgaard bestemt ikke glad for. Han f\u00f8ler sig b\u00e5de for tr\u00e6t og for travl til at v\u00e6re \u2019’barnepige’\u2019. Da han en dag f\u00e5r et hjerteanfald og bliver unders\u00f8gt af sin gamle ven og skolekammerat (Asbj\u00f8rn Andersen), g\u00e5r det pludseligt op for ham, at han har fors\u00f8mt alt for mange ting i livet. Han beslutter sig til, mens tid er, at fors\u00f8ge at indhente det fors\u00f8mte og nyde livet i fremtiden. Han tager Eric med ud at sejle i sin b\u00e5d, en b\u00e5d han har haft liggende nede i havnen i \u00e5revis uden at bruge den. Hele sommeren har det v\u00e6ret Erics store \u00f8nske, og han er lykkelig. Bedstefaderen og han finder hinanden, men desv\u00e6rre bedstefaderens hjerte, som hele livet har v\u00e6ret kold og tillukket, og nu endelig skulle til at vise varme, holdt op med at sl\u00e5, og den lille drengs fortvivlelse er stor, for han havde f\u00f8rst nu m\u00e6rket lidt k\u00e6rlighed fra et andet menneske, og s\u00e5 bliver det taget s\u00e5 hurtigt fra ham igen. Erics fortvivlelse v\u00e6kker endelig Kirstens moderf\u00f8lelse. Ogs\u00e5 hun opdager hvad hun har fors\u00f8mt. Men endnu har de to h\u00e5bet tilbage om et liv, som ikke er f\u00f8lelseskoldt og umenneskeligt.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n