Midt i et solbeskinnet dansk landskab, ligger den store propriet\u00e6rg\u00e5rd “H\u00f8jgaard”, sk\u00e6rmet af udstrakte skove. Her regerer Anne-Marie Ellek\u00e6r (Maria Garland). Omegnens beboere kalder henden “enken”. Indtil for 10 \u00e5r siden, levede hun en glad og lykkelig tilv\u00e6relse her med sin flotte charmerende mand Poul, indtil sk\u00e6bnen satte et brat punktum for hans liv – et styrt med sin ridehest. Fra den dag er hun alene om ansvaret for deres to piger, Grethe (Malene Schwartz) og Elin (Kirsten Saerens) og ikke mindst ansvaret for driften af den store g\u00e5rd. Hendes h\u00e5rde sk\u00e6bne har ikke gjort hende blidere. Hun lukker sig inde i sig selv og gemmer sig bag en h\u00e5rd skal. Hun skal bare videre, alene. “Lad kun folk sige hvad de vil, det er min ukuelige vilje, der har gjort “H\u00f8jgaard” til det, den er i dag” siger hun. Men i jagten efter position, magt og penge glemmmer hun det v\u00e6sentligste her i livet: At v\u00e6re menneske. Alt vil hun bestemme. Den nye generations livsopfattelse skaber imidlertid konflikter mellem hende og hendes d\u00f8tre. De er unge og vil leve et lykkeligt liv, sammen med dem dem, de holder af. Et stort aktiv for g\u00e5rden er den unge dygtige forkarl J\u00f8rgen Hansen (S\u00f8ren Elung Jensen). Han er en mand af den helt rigtige st\u00f8bning. Trods disse egenskaber kaster “Enken” ham p\u00e5 porten, da hun opdager, at Grethe og han er forelsket i hinanden. Det g\u00f8r det heller ikke bedre, at J\u00f8rgen har \u00e5bnet den afl\u00e5ste hestestald for at dyrke Champignons. Nogle voldsomme sammenst\u00f8d mellem mor og datter er uundg\u00e5eligt. “Enken” bruger alle midler for at f\u00e5 Grethe “bragt til fornuft”. Men hun taler for d\u00f8ve \u00f8ren. Grethe forlader sit hjem og flytter ned til stedets pr\u00e6stepar Holms (Finn Lassen og Karen Lykkehus), hvor hun bliver boende, indtil hun kan blive gift med J\u00f8rgen. “Enken” har tabt det f\u00f8rste slag. J\u00f8rgens gode venner k\u00f8bmandsparret, Sofie Frandsen (Helga Frier) og Janus Frandsen (Peter Malberg), g\u00e5r nu i aktion for at hj\u00e6lpe de unge mennesker. Janus skaffer J\u00f8rgen et lille, men forfaldent hus – “Mosehuset”. Her begynder de at bygge deres nye tilv\u00e6relse op. Ogs\u00e5 disse planer pr\u00f8ver “Enken” at stoppe, men forg\u00e6ves. Her har Janus en virkelig trumf p\u00e5 h\u00e5nden: “Enken” har udset s\u00f8nnen fra et n\u00e6rliggende gods til at v\u00e6re Elins tilkommende mand. “De har et adelsskjold, der tr\u00e6nger til en oppudsning, og hun har pengene”, siger hun. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de opst\u00e5r der kontakt mellem Elin og Erik von der Rude (Ebbe Langberg). De har begge v\u00e6ret i K\u00f8benhavn en tid. Hun for at studere musik og han for at studere andre, letp\u00e5kl\u00e6dte “ting”. Tilf\u00e6ldig m\u00f8des de p\u00e5 f\u00e6rgen, og Erik k\u00f8rer hende hjem. Elin opdager, at Eriks moral er noget plettet. Den kan ikke rigtigt t\u00e5le dagens lys. Eksplosionen indtr\u00e6ffer, den dag, da Elin opdager, at han har en veninde boende p\u00e5 et n\u00e6rliggende hotel. Det er \u00e5benbart kun hendes penge, han er ude efter. Et opg\u00f8r med moderen: Trods Eriks blakkede fortid, vil hun, i sit snobberi, gennemf\u00f8re sin plan. Dette medf\u00f8rer, at Elin samme aften flytter ned til sin s\u00f8ster i “Mosehuset”. “Enkens” afskedsord ringer stadigt i hendes \u00f8ren: “Sig til din S\u00f8ster, at fra denne dag f\u00f8rer der ikke nogen vej fra Mosehuset til H\u00f8jg\u00e5rd”. Men sk\u00e6bnen vil noget andet. Den g\u00e5r sine egne veje. En dag bliver det hende selv, der vandrer fra H\u00f8jg\u00e5rd til .”Mosehuset”. Et hjerte er lukket op. Hendes vandring var sv\u00e6r, men hun var fra den dag et lykkeligt menneske.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n