MS 1 havde i et halvt \u00e5rs tid haft station i K\u00f8ge, men afgik den 28. august 1943 med kurs mod Horsens. Samme dag havde marineministeriet givet alle fart\u00f8jschefer besked om, at der var noget i g\u00e6re. Det viste sig at v\u00e6re en uofficiel ordre til sk\u00e6rpet beredskab. Det var tanken, at s\u00f8ge ind til Kors\u00f8r, men i b\u00e6ltet m\u00f8dte MS 1 kuling og s\u00f8 og gik i stedet til Sk\u00e6lsk\u00f8r, hvor man lagde til kaj ved 20.30-tiden. L\u00f8jtnant Gad meldte sig telefonisk til Minestrygningstjenesten og fik at vide, at al landlov var inddraget, men det var ogs\u00e5 alt, hvad man kunne siger over telefonen. Gad forstod en halvkv\u00e6det vise og begav sig til politistationen for at sp\u00f8rge om nyt. Her fik han ved midnatstid at vide, at tyskerne havde stillet regeringen et ultimatum og ved 6-tiden om morgenen kom en betjent ned til minestrygeren og sagde, at der nu var undtagelsestilstand. Kort efter kastede MS 1 los og stod ud af havnen. Kursen blev sat mod Agers\u00f8, i hvis fredelige lille havn risikoen for at m\u00f8de uindbudte g\u00e6ster, ikke var s\u00e5 stor. L\u00f8jtnant Gads stilling var for s\u00e5 vidt klar nok. Fra viceadmiral Vedel forel\u00e5 en generel forholdsordre om, at fl\u00e5dens skibe i tilf\u00e6lde af tysk overgreb, s\u00e5 vidt muligt skulle g\u00e5 til neutral havn eller s\u00e6nke sig selv. Gad traf de n\u00f8dvendige foranstaltninger til at f\u00f8re den sidste del af ordren ud i livet, man han havde allerede i hovedet en plan, der kunne bringe MS 1 udenfor fjendens r\u00e6kkevidde. Og s\u00e5 kom MS 1 til Agers\u00f8s lille havn. Befolkningen s\u00e5 f\u00f8rst undrende p\u00e5 minestrygeren, men det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r virkeligheden gik op for dem. De blev sat ind i MS 1’s situation og en hel befolkning gav marinen en dj\u00e6rv h\u00e5ndsr\u00e6kning. Alle, uden undtagelse, gav sit besyv til hj\u00e6lpen. K\u00f8bmanden med sine kolonialvarer og damen p\u00e5 telefoncentralen afbr\u00f8d forbindelsen til Sj\u00e6lland, s\u00e5 l\u00e6nge MS 1 l\u00e5 i havn. Smeden tryllede olie og tj\u00e6re frem fra jordb\u00e6rbedene. I lang tid havde man ikke kunnet endsige f\u00e5 en cykel smurt p\u00e5 \u00f8en. Olien skulle gemmes, til der blev virkelig brug for den, og det blev der nu. Smedens olie gjorde det muligt for minestrygeren at slippe til Sverige. Og tj\u00e6ren – ? Masten fjernedes og en del af gasterne gik i gang med at sm\u00f8re skorstenen og det pyntelige gr\u00e5 skrog over med kulsort tj\u00e6re. Dermed sk\u00f8nnede l\u00f8jtnanten meget rigtigt. Han havde garderet sig imod at blive identificeret fra luften som et orlogsfart\u00f8j og samtidig var der en chance for, at MS 1 under den videre flugt ville blive aftaget for en skikkelig sl\u00e6beb\u00e5d. Da Gad til sidst inspicerede arbejdet, opdagede han, at der p\u00e5 skibets agterstavn var malet “Sorte Shara” med store bogstaver. Det var en fra bes\u00e6tningen, der havde omd\u00f8bt skibet, men havde i farten haft vaskeligheder med stavningen. Adskillige gange under flugten til Sverige kom Sorte Shara p\u00e5 n\u00e6rt hold af tyske patruljeb\u00e5de, men undgik hver gang deres skarpe projekt\u00f8rer, der fejede hen over havoverfladen. En tidlig morgen gled Sorte Shara ind i svensk territorialfarvand og satte atter flag og vimpler som dansk orlogsfart\u00f8j. Kort efter lagde den til i Trelleborg.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n