I skattev\u00e6snets ventev\u00e6relse hersker der dyb ro n\u00e6rmest en ildevarslende stemning, og n\u00e5r man ser de ekspederede kunder forlade \u201dL\u00f8vens hule\u201d deres ansigter er stivnet, det se ud som alle har f\u00e5et deres d\u00f8dsdom, hver gang et nyt navn r\u00e5bes op farer vedkommende sammen, dette sker ogs\u00e5 for Repr\u00e6sentant Alex Alexandersen (Kjeld Petersen) der lige pludseligt m\u00e6rker p\u00e5 sin krop hvad det vil sige at g\u00e5 gennem velf\u00e6rdsstatens altknusende maskineri, f\u00f8lt sig som et stykke sk\u00e6rt k\u00f8d pisket rundt i den statsautoriserede k\u00f8dhakker, og alt dette sker p\u00e5 en dejlig sommerdag med sol og h\u00f8j himmel, der bliver form\u00f8rket af skattev\u00e6snets m\u00f8rke skyer. Hvad hj\u00e6lper det at man har en dejlig kone Birthe (Birgitte Reimer) derhjemme i det lille hyggelige r\u00e6kkehus, n\u00e5r skattefar har sat tommelskruer p\u00e5 ham. S\u00e5dan et torskegilde er ikke det rene sjov, Bilen er trukket fra, hans rejseaktivitet har sparet han for 6000 kr om \u00e5ret, ved brug af egne produkter fra k\u00f8kkenhaven 1200 Kr. osv. Da det hele er gjort op har den stakkels Alexander intet tilbage. Ogs\u00e5 endda p\u00e5 deres 5 \u00e5rs bryllupsdag, han er desperat, Alexander m\u00e5 have luft. St\u00e6rkt ophidset tager han tager sin folkevogn og k\u00f8rer ud i den fri dejlige \u201dGratis\u201d danske natur, ud i skoven, ud p\u00e5 landet, v\u00e6k fra byen med de truende sorte m\u00e6nd langs det af ham selv betalte kostbare palisandertr\u00e6 forhandlingsbord i det ligeledes af ham selv betalte luksu\u00f8st indrettede torturkammer \u201d12 X 8 meter parketgulv, 24 armet malmlysekrone, dybe marmorbelagte vindueskarme og sk\u00f8nne protr\u00e6tmalerier af de afg\u00e5ede borgmestre p\u00e5 de pragtfulde teaktr\u00e6sv\u00e6gge\u201d som p\u00e5 stueplanen nede hos portneren beskedent kalder sig for 1. Sal v\u00e6relse 17. Imens luftes elefanterne fra en omrejsende cirkus ledsaget af dompt\u00f8ren (Sonny Benneweis) p\u00e5 vej tilbage til cirkus m\u00f8der de Alexander der ikke tror sine egne \u00f8jne, uheldigt ramme han den ene elefant og k\u00f8rer i gr\u00f8ften, disse fire kolosser kommer til at spille en gennemg\u00e5ende rolle i hans tilv\u00e6relse de n\u00e6ste m\u00e5neder. Lovens lange arm der har et v\u00e5gent \u00f8je p\u00e5 hver finger og et \u00f8re p\u00e5 hver negl og som derfor ser alt, h\u00f8rer alt og reagerer lynhurtigt og naturligvis absolut ufejlbarligt overfor alt hvad den m\u00f8der p\u00e5 sin vej i den af Hr. Alexander betalte skinnende Opel Kapt\u00e4in med politilygter og det hele p\u00e5. De etablerer forbindelse mellem ham og en af landets mest agtede videnskabsm\u00e6nd en kapacitet p\u00e5 sit omr\u00e5de, suver\u00e6n indenfor sit felt. Ved hj\u00e6lp af videnskabelige billedtavler, dybe samtaler p\u00e5 tomandsh\u00e5nd og ved at l\u00e6gge hele sit sj\u00e6leliv blot. Spr\u00e6tte sit eget JEG op fra sin tidligste barndom til sin seneste manddom og l\u00e6gge det frem for den kloge videnskabsmand der mere end nogen anden kender menneskesindets mysterier og indviklede labyrintgange, lykkedes det omsider Alexander at opn\u00e5 den ro og balance, den indre fred der kendetegne et sundt og lykkeligt menneske. Hans ophold i den videnskabelige verden smitter af p\u00e5 hans komplekse svoger William Frandsen (Buster Larsen) og den hypokondriske moder Fru. Alexandersen (Jessie Rindom), at de kaster alle h\u00e6mninger bort og danser livsgl\u00e6dens dans, mens solen skinner og himlen er h\u00f8jre end nogensinde. Men ak, pludselig dukker de fem godmodige tungtvejende kammerater fra sommerdagen p\u00e5 den st\u00f8vede landevej op igen og v\u00e6lter det hele. Videnskaben f\u00e5r nerv\u00f8se ansigtstr\u00e6kninger og pr\u00f8ver at skyde ansvaret over p\u00e5 lovens lange arm, der taber det ene \u00f8je og h\u00e6nger afm\u00e6gtigt med \u00f8rene. Den strenge dommer (Mogens Brandt) i den dystre retssal pr\u00f8ver at tr\u00e6nge til bunds i mysteriet og aner efterh\u00e5nden ogs\u00e5 ganske givet sagens rette sammenh\u00e6ng, men n\u00f8jes med stilletiende og med et lille usynligt smil at give Alexander ret, da han sluttelig sl\u00e5r fast at. Vi er alle sammen tossede.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n