Udenfor det store hotel er der v\u00e6ldig aktivitet. Det myldrer med udl\u00e6ndinge. Busser ankommer og k\u00f8rer, og indend\u00f8rs er luften fuld af fremmede tungem\u00e5l. Ser man n\u00f8jere efter, vil man opdage, at b\u00e5de portier, hotelkarl, servitricer og tjenere slet ikke er “rigtige” hotelfolk, men bare en flok studenter, der om sommeren tager et ekstra job for at tjene til studierne, og om vinteren selv bor p\u00e5 “Hotellet”, som i virkeligheden er et Studenterkollegium, nemlig “Egmont”. Jens (Frits Helmuth) kommer hjem fra gilde. Han er mildest talt temmelig beruset og fast besluttet p\u00e5, at alle skal v\u00e6kkes. Hans specielle m\u00e5de er, at uddele rundstykker til alle, de s\u00f8dt sovende, p\u00e5 deres v\u00e6relser. S\u00e5ledes stifter vi bekendtskab med Lene (Malene Schwartz), der for nylig er ankommet fra Svendborg. Den frisk, fr\u00e6kke fyr Clas (Ebbe Langberg) er \u00e6rke K\u00f8benhavner. Else (Ellen Winther Lembourn), den glade, stoute pige er fra Jylland. Endelig er der Manfred (Per Wiking), der er hele gangens r\u00e6dsel, fordi han spiller ultramoderne musik p\u00e5 sin Klarinet. Han har i \u00f8vrigt ogs\u00e5 en tante, der har alt for mange penge. Til sidst finder Jens dog sin egen d\u00f8r og sin yndige kone Marianne (Ghita N\u00f8rby), der ikke just bliver jublende glad for at blive v\u00e6kket, is\u00e6r fordi rundstykkerne er sluppet op. Men det bliver rigtig dag og Lene skal afsted til Universitetet, hvor den stakkels nybegynder, der p\u00e5 sin endel\u00f8se vandring fra kontor til kontor, hurtigt bliver bragt fra sans og samling. De andre kollegianere spredes til deres egne sysler. Clas s\u00f8ger job, og f\u00e5r et som ekspresbud, hvilket der g\u00f8r ham s\u00e5 overstadig lykkelig, at han straks ops\u00f8ger sin gode ven Erik (Jens \u00d8sterholm), der ikke bor p\u00e5 Kollegiet, men i et lejet v\u00e6relse hos en blodsuger af en v\u00e6rtinde (Gerda Madsen). Erik er fanget i en ond cirkel. Han er n\u00f8dt til at have et arbejde for at kunne klare studierne. Arbejdet sinker hans l\u00e6sning, og hans karakter er simpelthen ikke gode nok til, at han kan f\u00e5 friplads. P\u00e5 sit nye job f\u00e5r Clas en besynderlig opgave: Han skal hente en stor kontrabas hos en fin, gammel dame, en Oberstinde (Clara Pontoppidan), og bringe den ud til “Egmontkollegiet”. Han gr\u00e6mmes, da han opdager at damen er Manfreds rige Tante, og at hun har testamenteret kontrabassen til ham. Dette giver anledning til, at der afholdes en stor fest i anledning af kontrabassens ankomst. Erik bliver inviteret til festen af Clas. Her m\u00f8der han Lene, og de to finder hurtigt ud af, at de passer godt sammen. Men idyllen varer ikke ved. Erik er s\u00e5rbar og vanskelig, og Lene er meget genert. Da det under festen bliver bekendt, at Marianne og Jens venter barn, og selskabet bliver mere og mere vildt, forsvinder Erik og Lene lige s\u00e5 stille for at spadsere i fred og ro, i de tomme morgenstille gader. Eriks hverdag er fuld af \u00f8konomiske problemer og evindelige sk\u00e6nderier med den umulige v\u00e6rtinde – og til sidst ogs\u00e5 med Lene. Alt g\u00e5r i h\u00e5rdknude for Erik. Han holder op med at studere. Marianne blomster frodigt, mens Jens m\u00e5 slide i det, for at skaffe penge til familien. Clas er bekymret for sin ven Erik. Han f\u00e5r den geniale ide, at Erik skal flytte ud til Manfreds tante. Der er jo plads nok. Og da Clas er mand for sin hat, bliver det s\u00e5dan, selv om Erik stritter meget imod. Snart er det eksamenstid og Marianne skal f\u00f8de.Erik forenes igen med Lene, og alle genvordighederne fordufter. Udenfor begynder solen igen at f\u00e5 magt, og kollegie\u00e5ret er ovre. “Egmont” bliver igen Hotel.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n