Filmdirekt\u00f8ren (Asbj\u00f8rn Andersen) sidder p\u00e5 sit kontor med sine to forfattere Dirchsen (Dirch Passer) Kjeldsen (Kjeld Petersen) og sin instrukt\u00f8r (Preben Neergaard). Direkt\u00f8ren er meget vred, fordi de tre herrer ikke har afleveret manuskriptet til den film, han skal begynde at optage om nogle f\u00e5 dage. Bedre bliver det ikke, da forfatterne indr\u00f8mmer, at de endnu ikke er begyndt p\u00e5 manuskriptet, fordi de ikke har kunnet finde ud af, hvad filmen skulle handle om. Musen har ganske simpelt svigtet dem. Instrukt\u00f8ren f\u00e5r en lys ide: Hvad med at g\u00e5 samme vej som Danmarks Radio, hvis popul\u00e6reste udsendelse er \u00f8nskekoncerten, hvor det er publikum som bestemmer, hvad de vil h\u00f8re. Direkt\u00f8ren bli\u2019r fyr og flamme, og sender de tre afsted ud i byen for at sp\u00f8rge publikum, hvad de helst vil se p\u00e5 film. Da direkt\u00f8ren har forlangt, at de skal sp\u00f8rge alle mulige forskellige mennesker i alderen fra 8 til 80 \u00e5r, deler d\u2019herrer opgaven imellem sig. F\u00f8rst interviewer instrukt\u00f8ren en 8 \u00e5rig skolepige der helst vil se dukkefilm, og straks bliver hendes \u00f8nske opfyldt. En af Iwo Caprino\u2019s verdensber\u00f8mte, i Venedig pr\u00e6mierede, dukkefilm toner frem p\u00e5 l\u00e6rredet. S\u00e5 snart den er f\u00e6rdig, er Jansen i gang med det n\u00e6ste interview. Hans opgave er at finde en 17 \u00e5rig pige, som han, efter dramatiske omst\u00e6ndigheder, f\u00f8rst f\u00e5r lejlighed til at interviewe i Frederiksberg sv\u00f8mmehals store bassin. Den unge piges \u00f8nske er at h\u00f8re Svend Asmussen og hans orkester, som derefter spiller en af deres store hits. Nu er det Kjeldsens tur til at interviewe. I Nyhavn tr\u00e6ffer han to S\u00f8m\u00e6nd (Preben Lerdorff Rye og Louis Miehe-Renard). Han har noget sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 deres s\u00e6rpr\u00e6gede sprog, men de \u00f8nsker \u2019Lammel\u00e5r p\u00e5 menuen\u2019. Straks danser Hiller pigerne hen over l\u00e6rredet og viser deres enest\u00e5ende pr\u00e6cisionsdans. S\u00e5dan g\u00e5r det videre slag i slag. D\u2019herrer interviewer et bud, en dykker, en husmor, en journalist, en husar (Paul Hagen) som \u00f8nsker en film med smukke piger med s\u00e5 lidt t\u00f8j p\u00e5 som muligt. Ogs\u00e5 hans \u00f8nske kommer til udfoldelse. Alle bliver spurgt og alle \u00f8nsker opfyldes, hvilket medf\u00f8rer, at dansk teaters og films popul\u00e6reste kunstnere alle f\u00e5r lejlighed til at vise deres store talenter. Max Hansen senior, Birgitte Reimer, Preben Mahrt og Ove Sprog\u00f8e spiller lystspil. Boyd Bachman klovner, Buster Larsen synger \u2019\u2019Harry Motor\u2019\u2019 Hans Kurt synger sk\u00e6rsliberens sang. Aase Werrild, Henrik Wiehe og Jytte Ibsen leverer, sammen med Kjeld Petersen og Dirch Passer nogle barokke revynummre, blandt andet Kjeld og Dirchs ber\u00f8mte tapetsere-nummer. Fru Irmelin (Grete Frische), en kendt brevkasseredakt\u00f8r pr\u00f8ver Preben Neergaard at f\u00e5 i tale, men hun er travlt optaget med at besvare indkommende breve. Til sidst skriver han et brev, hvor han sp\u00f8rger hende om, hvordan den film, hun vil se, skal v\u00e6re. Han ser sit snit til at placerer det \u00f8verst i bunken. Fru Irmelin bliver fort\u00f8rnet over at hun nu ogs\u00e5 skal til at skrive filmmanuskript, selvom hun ikke vil have st\u00f8rre besv\u00e6r med det. Hun har oven i k\u00f8bet et navn til filmen: \u2019\u2019Det skete p\u00e5 stue 13\u2019\u2019. Straks bl\u00e6ndes der op for et hospitalsv\u00e6relse hvor Marguerite Viby og Bodil Steen m\u00f8des til en rigtig venindesladder i en crazy komedie, hvor det til sidst viser det sig, at den sengeliggende patient Ole Monty er ukendt for dem begge. P\u00e5 den m\u00e5de g\u00e5r det slag i slag, s\u00e5 publikum f\u00e5r, hvad de har bedt om, og filmen kan bliver derfor kun blive et overfl\u00f8dighorn, leveret og serveret af dansk showbizz\u2019 st\u00f8rste navne.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n