Som ung mand giftede Martin (Preben Lerdorff Rye) sig med datteren p\u00e5 g\u00e5rden, Ellen (Inge Hvid-M\u00f8ller), han satte Gammelfar (Jakob Nielsen) fra ledelsen af g\u00e5rden, og rettede med sin energi og arbejdsvilje g\u00e5rdens \u00f8konomi op, s\u00e5 den nu ligger som den st\u00f8rste og mest velholdte bedrift p\u00e5 hele egnen. Ingen bryder sig om at tjene hos Martin de nuv\u00e6rende karle Knud (Buster Larsen) og Arne (Aage Winther-J\u00f8rgensen) er direkte bange for ham. Hensynsl\u00f8shed og st\u00e6dighed er grundelementerne i hans karakter. Han t\u00e5ler ingen muggen i r\u00e6kkerne, og ingen bedre viden. Karlene er kort sagt bange for ham, Gammelfar og Ellen har affundet sig med tingenes tilstand. Kun datteren Ulla (Viveka Segerskrog) har ikke underkastet sig Martins vilje, n\u00e5r Faderens urimelighed, bliver uudholdelig, og n\u00e5r g\u00e5rden bliver hende for trang, flygter hun ud i Guds frie natur, her kan dr\u00f8mmene f\u00e5 frit l\u00f8b, frit l\u00f8b til et andet liv. \u2019Livet i Storbyen\u2019. Men hun er ikke ene om at dr\u00f8mme. Den unge L\u00e6rervikar Jan Eriksen (J\u00f8rgen Reenberg), som hver dag slider stenbroen, er blevet tr\u00e6t af sin gerning som l\u00e6rer, og l\u00e6nges tilbage til landet, hvor han er f\u00f8dt og opvokset. En dag overraskes han af en uskyldig h\u00e6ndelse, en af hans elever har plukket en buket blomster til ham, selvom den kun er plukket ude i Ermelunden og ikke rigtig ude p\u00e5 landet, medvirker den til, at han siger sin stilling op, og realiserer sin dr\u00f8m. Samtidig ved et ulykkestilf\u00e6lde kommer Martin alvorligt tilskade, og m\u00e5 holde sengen. Jan bliver f\u00e6stet som karl p\u00e5 g\u00e5rden. Under det daglige arbejde med jorden kommer Ulla og Jan hinanden n\u00e6rmere. Ulla ser i Jan en mulighed for at slippe v\u00e6k fra g\u00e5rden, men under en samtale med Jan bliver hun klar over, at hun har taget fejl, Jan vil blive hvor han er. Tiden g\u00e5r Martin der trods L\u00e6gens gentagne advarsler ikke vil lade sig indl\u00e6gge p\u00e5 hospitalet bliver dag for dag mere syg og mere indesluttet dog er hans egenr\u00e5dighed stadig synlig. Det f\u00e5r Ulla at f\u00f8le den aften det \u00e5rlige bal finder sted i Forsamlingshuset, han n\u00e6gter, hende at tage derned. Men Ulla vil til bal. Hun fors\u00f8ger at overtale Jan til at g\u00e5 med, men han siger nej tak. Alene g\u00e5r hun ned til Forsamlingshuset, hvor hun bliver modtaget med \u00e5bne arme. I vrede og frustration over faderen kaster hun sig ud i dansen. Men pludselig opdager hun, at Jan st\u00e5r i d\u00f8ren. Han fort\u00e6ller hende, at Martin pludseligt har f\u00e5et det meget skidt, og Ulla skal skynde sig hjem. Samme nat udbryder der brand i staldl\u00e6ngen. Situationen er ved at blive katastrofal, alle karlene er til fest. Jan fors\u00f8ger sammen med Gammelfar at f\u00e5 kreaturerne ud af den br\u00e6ndende bygning. Ulla er l\u00f8bet ind i kalveb\u00e5sen for at redde en nyf\u00f8dt kalv. Pludselig skrider taget sammen, og Ulla er indesp\u00e6rret i den br\u00e6ndende stald. Jan redder dog Ulla i sidste \u00f8jeblik. Den nat bliver Ulla og Jan klar over deres f\u00f8lelser. At de elsker hinanden, og at de vil dele fremtiden. Den n\u00e6ste morgen kalder Martin dem alle sammen til sin sygeseng, han har indset, at han har gjort livet til et helvede for dem alle, han afkr\u00e6ver Jan et l\u00f8fte om at tage h\u00e5nd om g\u00e5rden og v\u00e6re Ulla en bedre mand end han havde v\u00e6ret overfor Ellen. Med Jans l\u00f8fte d\u00f8r Martin. Ellen beder Ulla og Jan om at forlade stuen s\u00e5 hun og Gammelfar kan tage afsked med Martin. Sammen h\u00e5nd i h\u00e5nd g\u00e5r de to unge forbi den rygende ruinhob, resterne af en stolt staldbygning, og ud p\u00e5 de frodige marker som nu er deres.<\/p>\n\n\n\nBio Program\n